Spilmilliardær står bag ny katalytisk klimafond, der støtter aktivisme og grøn mobilisering

Fonden Arkaia vil med en katalytisk og tillidsbaseret tilgang støtte civilsamfundets kamp for klimaet og et mere bæredygtigt landbrug. Fondens midler skal gå til mobilisering, kampagner og politisk klimahandling – ikke teknologiudvikling eller forskning.

Ny kli­ma­fond stif­tet af spil­mil­li­ar­dær vil støt­te ci­vil­sam­fund og ak­ti­vis­me for at ska­be hand­ling nu og her (Fo­to: Ado­be Stock).

“At ska­be et grønt sam­fund gen­nem ek­stra­or­di­nær kli­ma- og fø­de­va­repo­li­tisk handling.”

Det er vi­sio­nen for Fon­den Ar­kaia, som blev stif­tet i ok­to­ber 2024. Fon­den har net­op lan­ce­ret sin før­ste filan­tro­pi­ske stra­te­gi og god­kendt de før­ste bevillinger.

Bag fon­den står Syl­ve­ster Ris­høj, som er en ud af to stif­te­re og tid­li­ge­re eje­re af spil­sel­ska­bet Sy­bo Ga­mes, der blandt an­det står bag det ver­dens­hit­ten­de mo­bil­spil Sub­way Sur­fers. Sel­ska­bet blev til­ba­ge i 2022 solgt for me­re end to mil­li­ar­der kroner.

En del af den for­mue skal nu bru­ges til at styr­ke det grøn­ne ci­vil­sam­fund, som iføl­ge fon­dens ud­vik­lings­di­rek­tør An­ders Højlund er helt af­gø­ren­de for, at kli­ma­omstil­lin­gen kan realiseres.

“Vi skal ha­ve al­le med, hvis vi skal lyk­kes med at lø­se de sto­re sy­ste­mi­ske ud­for­drin­ger. Der­for øn­sker vi at styr­ke sam­men­hængs­kraf­ten, den kol­lek­ti­ve for­stå­el­se og sam­le på tværs, så vi gør det sam­men, frem for at vi bli­ver po­la­ri­se­ret. Det me­ner vi, at et styr­ket grønt ci­vil­sam­fund er helt af­gø­ren­de for,” si­ger han.

Det er kli­ma­hand­ling nu og her, som er fon­dens am­bi­tion, og som dan­ner ram­men for fon­dens nye filan­tro­pi­ske stra­te­gi, un­der­stre­ger Emil Ni­el­sen, der er di­rek­tør i fon­den. Der­for har fon­den og­så klart fra­valgt at støt­te lang­sig­tet ud­vik­ling af nye grøn­ne tek­no­lo­gi­er og grundforskning.

Fon­den Arkaia
  • Fon­den Ar­kaia blev stif­tet af iværk­sæt­ter og spil­mil­li­ar­dær Syl­ve­ster Ris­høj i ok­to­ber 2024.
  • Fon­den vil ud­de­le om­kring 10 mil­li­o­ner kro­ner om året til pro­jek­ter og ind­sat­ser in­den for kli­ma og bæ­re­dyg­tigt land­brug. Fo­kus vil pri­mært væ­re på støt­te til civilsamfundet.
  • Fon­den har for ny­lig lan­ce­ret sin før­ste filan­tro­pi­ske stra­te­gi, som har fo­kus på ka­ta­ly­tisk og til­lids­ba­se­ret filantropi.
  • Fon­dens navn - Ar­kaia - er en sam­men­træk­ning af “Ark of Gaia”. Ark, der af­spej­ler ide­en om at be­skyt­te og be­va­re no­get til ef­ter­ti­den i en kri­se­si­tu­a­tion, og Gaia, der er bios­fæ­ren, der ud­gør livs­grund­la­get for ver­dens ar­ter og pla­ne­tens velbefindende.

”Vi kig­ge­de rundt i det filan­tro­pi­ske land­skab, og net­op i for­hold til det ak­ti­vi­sti­ske og be­væ­gel­ses­o­ri­en­te­re­de var der en klar ni­che for os, som de an­dre fon­de ik­ke i sam­me grad har fo­kus på. Der­for kom­mer vi ik­ke til at støt­te grund­forsk­ning el­ler tek­no­lo­gi­ud­vik­ling, men der­i­mod mo­bi­li­se­ring, kampag­ner og hand­ling, som har en tids­mæs­sig nær­hed på de po­li­ti­ske be­slut­nin­ger,” si­ger Emil Nielsen.

Katalytisk klimafond

Fon­den vil ud­de­le om­kring 10 mil­li­o­ner kro­ner om året til pro­jek­ter og ind­sat­ser, der fo­ku­se­rer på den kli­ma- og fø­de­va­repo­li­ti­ske dags­or­den. Her­med træ­der Fon­den Ar­kaia ind på den filan­tro­pi­ske sce­ne som kli­ma­fond. Fon­den har så­le­des og­så til hu­se i sam­me lo­ka­ler som den grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­to og KR Fo­un­da­tion, og i fon­dens be­sty­rel­se sid­der blandt an­dre Rosa Klit­gaard, som er vi­ce­di­rek­tør i KR Foundation.

Vi skal ik­ke sid­de og ven­te på en bun­ke an­søg­nin­ger, som vi så skal bru­ge en mas­se tid på at be­hand­le. Det er ik­ke en frugt­bar vej hver­ken for vo­res el­ler be­vil­lings­mod­ta­ger­nes tid

Emil Ni­el­sen – di­rek­tør i Fon­den Arkana

Det frem­går af Fon­den Ar­kai­as nye filan­tro­pi­ske stra­te­gi, at fon­den vil gå til den filan­tro­pi­ske støt­te med af­sæt i en pro­ak­tiv og ka­ta­ly­tisk til­gang. Det­te be­ty­der blandt an­det, at fon­den ik­ke be­nyt­ter sig af åb­ne an­søg­nings­run­der, men vil gå i di­a­log med be­vil­lings­mod­ta­ge­re og even­tu­elt selv iden­ti­fi­ce­re mu­li­ge og nød­ven­di­ge til­tag og indsatser.

“Vi skal ik­ke sid­de og ven­te på en bun­ke an­søg­nin­ger, som vi så skal bru­ge en mas­se tid på at be­hand­le. Det er ik­ke en frugt­bar vej hver­ken for vo­res el­ler be­vil­lings­mod­ta­ger­nes tid. Vi vil væ­re pro­ak­ti­ve, gå i di­a­log, even­tu­elt prik­ke no­gen på skul­dre­ne og ind­gå i part­ner­ska­ber - og­så ger­ne med an­dre fon­de,” si­ger Emil Nielsen.

Ar­kaia Fon­den af­holdt for ny­lig sit før­ste be­sty­rel­ses­mø­de, hvor der blev god­kendt be­vil­lin­ger for lidt over en mil­li­on kro­ner. Blandt be­vil­lings­mod­ta­ger­ne var Den Grøn­ne Ung­doms­be­væ­gel­se, som fik støt­te bå­de til Fol­ke­mø­de­ak­ti­vi­te­ter, til en forun­der­sø­gel­se af mu­lig­he­den for en ko­a­li­tion med grøn­ne be­væ­gel­ser i Nor­ge og Sve­ri­ge og til at af­sø­ge mu­lig­he­den for at etab­le­re et fy­sisk “ak­ti­vist­hus” for min­dre grøn­ne ak­ti­vist­be­væ­gel­ser. Der­til fik Små­ska­la­be­væ­gel­sen en min­dre be­vil­ling til at af­sø­ge mu­lig­he­den for at etab­le­re en al­li­an­ce mel­lem for­skel­li­ge ci­vil­sam­fundsak­tø­rer, der ar­bej­der in­den for land­brugs- og fødevareområdet.

Vi vil sær­ligt ha­ve fo­kus på ak­ti­vi­te­ter og ind­sat­ser op imod det kom­men­de kom­mu­nalvalg, den grøn­ne tre­part og der­ef­ter et kom­men­de folketingsvalg

An­ders Højlund – ud­vik­lings­di­rek­tør i Ar­kaia Fonden

An­ders Højlund vur­de­rer, at de pro­jek­ter er en god in­di­ka­tion af, hvil­ken ty­pe støt­te, til hvem og til hvad, fon­den vil ret­te sin støt­te fremover.

”Vi er jo fort­sat i en af­sø­gen­de pro­ces og ved end­nu ik­ke, hvil­ke pro­jek­ter, der kom­mer. Men de be­vil­lin­ger, vi har gi­vet nu, er i god tråd med vo­res stra­te­gi. De næ­ste må­ne­der vil vi des­u­den ha­ve sær­ligt fo­kus på ak­ti­vi­te­ter og ind­sat­ser op imod det kom­men­de kom­mu­nalvalg, den grøn­ne tre­part og der­ef­ter et kom­men­de fol­ke­tings­valg, som vi for­ven­ter vil dan­ne grund­lag for en ræk­ke af vo­res kom­men­de be­vil­lin­ger” si­ger han.

Tillid er afsættet

I Fon­den Ar­kai­as nye filan­tro­pi­ske stra­te­gi står eks­pli­cit, at fon­den vil ud­de­le med af­sæt i den til­lids­ba­se­re­de filan­tro­pi. I prak­sis be­ty­der det iføl­ge Emil Ni­el­sen, at fon­den som ud­gangs­punkt ik­ke vil kom­me med på for­hånd fast­lag­te krav til bevillingsmodtagere.

“Vi kan ik­ke på for­hånd vi­de, hvad sva­ret skal væ­re, når det kom­mer til sy­ste­mi­ske for­an­drin­ger. Og vi ved ik­ke bed­re end vo­res be­vil­lings­mod­ta­ge­re. Der­for øn­sker vi, at de får plads til selv at vur­de­re, hvor­dan de vil for­val­te den støt­te, de får, og hvor de me­ner, at de kan størst mu­lig ef­fekt,” si­ger han.

Vi me­ner ik­ke, at alt skal pro­jekt­lig­gø­res, el­ler at no­get skal diskva­li­fi­ce­res, for­di det ik­ke er før­ste gang

An­ders Højlund – ud­vik­lings­di­rek­tør i Ar­kaia Fonden

Det be­ty­der des­u­den, at fon­den ud over pro­jekt­be­vil­lin­ger vil ud­de­le støt­te til bå­de ud­vik­lings­pro­jek­ter, hvor der et end­nu ik­ke klart de­fi­ne­ret pro­jekt og til ker­ne­fi­nan­si­e­ring af for­e­nin­ger el­ler lig­nen­de - i form af lang­va­ri­ge be­vil­lin­ger uden krav om på for­hånd fast­sat­te mål.

“Vi øn­sker bå­de at kun­ne gi­ve ar­bejds­ro til at te­ste den go­de ide, som må­ske kan bli­ve til et me­re lang­va­rigt ini­ti­a­tiv, men vi øn­sker sam­ti­dig at støt­te ker­ne­drift for ud­valg­te ak­tø­rer. Hus­le­je er al­tid et pro­blem for ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, og det vil vi ger­ne væk fra. Vi me­ner ik­ke, at alt skal pro­jekt­lig­gø­res, el­ler at no­get skal diskva­li­fi­ce­res, for­di det ik­ke er før­ste gang,” si­ger An­ders Højlund.

Den til­lids­ba­se­re­de til­gang har li­ge­le­des sat sit af­tryk på fon­dens eva­lu­e­rings­mo­del. Her er ud­gangs­punk­tet, at be­vil­lings­mod­ta­ge­re skal skri­ve en til to si­ders eva­lu­e­ring, hvor de skal re­flek­te­re over, hvor­vidt og hvor­dan pro­jek­tets for­mål kan si­ges at væ­re ind­fri­et, hvad de har lært af pro­jek­tet, og hvad de skul­le ha­ve gjort anderledes.

Eva­lu­e­rin­gen skal væ­re en del af en fæl­les læ­rings­pro­ces frem for, at vi op­stil­ler en mas­se krav, de skal kun­ne le­ve op til

Emil Ni­el­sen – di­rek­tør i Fon­den Arkana

For­må­let med den eva­lu­e­rings­mo­del er iføl­ge Emil Ni­el­sen ik­ke kon­trol, men at ind­hen­te læ­ring fra en­kel­te pro­jekt med hen­blik på at styr­ke fon­dens egen rol­le og im­pact. Hvor­dan for­ma­tet på det­te skal væ­re, er ik­ke af­kla­ret end­nu. Det gæl­der blandt an­det, hvor­vidt be­vil­lings­mod­ta­ger­nes eva­lu­e­rin­ger vil bli­ve offentliggjort.

“Vi kan ik­ke på for­hånd vi­de, hvad re­sul­ta­tet af en be­vil­ling vil bli­ve. Der­for læg­ger vi op til, at eva­lu­e­rin­gen skal væ­re en del af en fæl­les læ­rings­pro­ces frem for at op­stil­le en mas­se krav, de skal kun­ne le­ve op til,” si­ger Emil Nielsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu