Debatten om afbureaukratisering har de seneste måneder igen kørt på fulde drøn. Vi skal dokumentere mindre. Den offentlige sektor skal sættes fri. Tilliden skal op.
Det er en velkendt traver, som får endnu en omgang i den politiske manege.
Samme overvejelser har også fået fat i flere aktører inden for filantropien og i den danske fondssektor.
Ifølge Stefan Brendstrup, som er evalueringsekspert og managing partner i rådgivningsvirksomheden Pluss, begynder flere fonde at skære ned på konkrete kriterier og dokumentationskrav. Med inspiration fra det, der på engelsk kaldes trust based philanthropy, eksperimenterer flere fonde i stedet med nye former for bevillinger og samarbejder.
“Det er en klar tendens blandt flere af de danske fonde. De begynder at skrælle krav væk og går mere tillidsbaseret frem. Det betyder, at de kigger mindre på konkrete kriterier og mål, men i højere grad sætter bevillingsmodtagerne fri – inden for en fælles ramme og med et fælles mål om forandring eksempelvis inden for det sociale eller grønne område,” siger han.
Den tendens står i kontrast til de seneste års udvikling i fondssektoren, hvor indtoget af den strategiske og katalytiske filantropi, har medført langt mere bureaukrati, krav og dokumentation.
Der bliver kigget på ikke at lægge unødige krav ned over bevillingsmodtagere, på at forenkle, på mere dialog
Hanne Brinch – Direktør, Foundgood
Også Hanne Brinch, direktør og stifter af Found Aid og Foundgood, nikker genkendende til, at fonde begynder at trække i den anden retning igen:
“Der bliver kigget på ikke at lægge unødige krav ned over bevillingsmodtagere, på at forenkle, på mere dialog. Vi oplever, at mange fonde ønsker at skabe impact ud fra en tillidsbaseret relation til bevillingsmodtagere. Det er en tillidsbaseret relation, der stadig er bygget på et fælles vidensgrundlag og måling af impact, men som giver mening for både fond og bevillingsmodtagere," siger hun.
Inspiration fra USA
Trust based filantropi er et begreb, der de seneste år er begyndt at vinde frem på den internationale fondsscene - i diverse fondsmedier, på konferencer og blandt filantroper. Blandt andet dedikerede Stanford Social Innovation Review sit forårsnummer til trustbased philanthropy.
Også den pan-europæiske fondsforening Philea havde tillid og filantropi som et primært tema for fondsforeningens årsmøde i maj.
Det er en form for filantropi, der for alvor vandt frem under corona, men også med krigen i Ukraine, hvor flere fonde og filantroper uddelte store pengesummer på hurtige og fleksible vilkår for bevillingsmodtagerne.
På linje med mange andre begreber og metoder i den filantropiske værktøjskasse er også den tillidsbaserede filantropi noget, der særligt vinder udbredelse i USA. The Economist beskriver det således også som en bevægelse motiveret af et ønske om at “få penge hurtigere ud og sikre mere impact” fra nogle af de store amerikanske filantroper.
Flere eksempler herhjemme
Flere danske fonde går nu i den retning - med større, langsigtede og mere frie fondsbevillinger til NGO’er og andre civilsamfundsorganisationer eksempelvis til den grønne tænketank Concito, Tænketanken Kraka, bynetværket C40, Akutpuljen til Dansk Flygtningehjælp og Ungdomsbureauet. Bevillinger, hvor der er sat en fælles retning med afsæt i en konkret udfordring, men hvor de konkrete indsatser og tiltag inden for en given bevillingsperiode er mere op til den enkelte bevillingsmodtager.
Den type bevillinger vidner, ifølge Stefan Brendstrup, om, at der i flere af de danske fonde er indtruffet en bevidsthed om, at det at arbejde med store samfundsmæssige udfordringer og skabe reel forandring kalder på mere frie rammer:
Man går væk fra ideen om at kunne designe sig frem til en løsning med konkrete output mål og langsigtede impact-mål,
Stefan Brendstrup – Evalueringsekspert, Pluss
“Vi ser flere fonde give bevillinger, som er klart rammesat af at ville gøre en forskel og skubbe for en større samfundsmæssig forandring, men hvor man går væk fra ideen om at kunne designe sig frem til en løsning med konkrete output mål og langsigtede impact-mål,” siger han og fortsætter:
“Man går i stedet mere systemorienteret til værks og kigger på fleksibilitet, læring og potentielt outcome – om man bevæger sig i den rigtige retning i forhold til en forandring.”
En af de førende amerikanske eksperter inden for trust based philanthropy, Shaady Salehi argumenterer således også i Stanford Social Innovation Review for, at tillidsbaseret filantropi giver en agilitet og en mulighed for fleksibilitet, som er nødvendig for at kunne agere i en uforudsigelig verden og for at arbejde med såkaldte wicked problems.
Udfordrende krav og processer
Det stigende fokus på den tillidsbaserede filantropi skal også ses i lyset af den stigende kritik af, at øgede dokumentations- og afrapporteringskrav tager for meget tid og kræfter fra bevillingsmodtagere.
Adskillige bevillingsmodtagere har herhjemme gennem de seneste år flaget udfordringerne ved fondenes lange processer med omfattende ansøgnings- og dokumentationskrav, kpi’er og evalueringskrav. Det var også en af konklusionerne i en rapport fra sidste år fra Fonden for Socialt Ansvar, der afdækker bevillingsmodtageres erfaringer med fondsstøtte. Her blev det klart efterspurgt, at fondene i højere grad bør støtte organisationernes drifts- og kapacitetsomkostninger, så de har de nødvendige ressourcer til at opretholde og udvide deres arbejde over tid, give mere plads til bevillingsmodtagernes egne praksisser:
Ifølge Hanne Brinch er det også en udfordring, der er kommet på radaren hos flere fonde:
“Jeg oplever, at hensyn og gensidig forventningsafstemning om impact måling er noget, mange af fondene selv har sat fokus på og forsøger at finde modeller for, men hvor man endnu ikke helt har fundet ind til den bedste måde at gøre det på,” siger hun.
En undersøgelse af otte fondes erfaringer med mindre bevillingsmodtagere også fra Fonden for Socialt Ansvar viser således, at fondene selv oplever, at der er udfordringer for bevillingsmodtagerne i forhold til at kunne løfte afrapporterings- og dokumentations-opgaven.
Hvad kan og skal måles?
Det er dog langt fra en enstemmig bevægelse mod afbureaukratisering og den mere tillidsbaserede filantropi, som karakteriserer Fondsdanmark anno 2024. Ifølge Stefan Brendstrup er der således “flere fonde som holder fast i at ville måle og veje med afsæt i en langt mere datadrevet og naturvidenskabelig tilgang.”
Han påpeger desuden, at der er flere fonde, hvor sekretariat og bestyrelse ikke virker helt afstemte i forhold til at gå en mere tillidsbaseret vej:
Men vi oplever samtidig, at bestyrelserne kan blive lidt usikre på, hvordan de så kan vide, om midlerne gør den ønskede forskel
Stefan Brendstrup – Managing partner , Pluss
“Vi oplever, at flere i fondenes sekretariater begynder at udfordre og ville ændre på, hvordan man måler på den samfundsmæssige værdi af en bevilling. Men vi oplever samtidig, at bestyrelserne kan blive lidt usikre på, hvordan de så kan vide, om midlerne gør den ønskede forskel, og derfor fortsat ønsker sig nogle lidt mere konkrete mål og tal.”
Ifølge Hanne Brinch er hele evaluerings- og impactmålingsdiskussionen en dagsorden, der er kommet for at blive blandt fondene - det gælder også for de fonde, der går mod den mere tillidsbaserede filantropi:
“Det er svært at kvalificere og dokumentere ens impact - særligt når det handler om systemiske forandringer. Også når det kommer til tillidsbaseret filantropi, hvor der altså også skal arbejdes strategisk, og hvor man også skal følge impact for at have et fælles vidensgrundlag at forholde sig til. Derfor er det også et område, som fondene løbende vil udvikle på og diskutere - også i partnerskab med bevillingsmodtagere,” siger hun.
