Derfor skal du bruge storytelling i din fundraising - og sådan gør du

En god fortælling kan vække stærke følelser og skabe en unik forbindelse med publikum. Derfor kan storytelling være et effektivt værktøj at bruge i fundraising, hvad enten du henvender dig til private donorer, virksomheder eller fonde. Læs her, hvorfor det virker, og hvordan du bruger det.

Iføl­ge den ame­ri­kan­ske pro­fes­sor Rus­sell Ja­mes hand­ler fun­dra­i­sing dy­best set om at frem­kal­de so­ci­a­le fø­lel­ser i en mu­lig gi­ver, og det gør man al­ler­mest ef­fek­tivt ved at gø­re brug af storytel­ling (Mo­del­fo­to).

Vi har al­le­sam­men set dem før: Bil­le­der af sult­ne ga­debørn, der med gen­nem­bo­ren­de blik­ke kig­ger di­rek­te i ka­me­ra­et og for­tæl­ler me­re end tu­sin­de ord. Det er storytel­ling i en af si­ne re­ne­ste for­mer, og ved at for­tæl­le en hi­sto­rie, hvor ek­sem­pel­vis det sult­ne barn er ho­ved­per­so­nen, øger man si­ne chan­cer for at få en donation.

Det vi­ser ad­skil­li­ge forsk­nings­for­søg, og det har man vidst og an­vendt i ngo-sek­to­ren længe.

Men de dy­na­mi­k­ker, som storytel­ling kan igang­sæt­te, kan man og­så med for­del dra­ge nyt­te af, når man skri­ver en fonds­an­søg­ning, me­ner Den­nis Hør­mann, der er part­ner i fun­dra­i­sing­virk­som­he­den fun​dra​i​se​ren​.dk, der blandt an­det ud­by­der kur­ser om bru­gen af storytel­ling i fundraising.

“Jeg kan se, at der er en ten­dens og en op­mærk­som­hed om­kring be­gre­bet storytel­ling i fun­dra­i­sing. Jeg tror end­nu ik­ke, det er så ud­bredt i dan­ske fonds­an­søg­nin­ger, men jeg tror, der lig­ger sto­re mu­lig­he­der i det. Når man en­ga­ge­rer læ­se­ren fø­lel­ses­mæs­sigt, kan det ud­lø­se sym­pa­ti for ens pro­jekt, og der­for kan det væ­re en me­to­de til at over­be­vi­se støt­tey­der om et pro­jek­tets be­ret­ti­gel­se,” si­ger Den­nis Hørmann.

Understøttes af forskning

Net­op dét med at ud­lø­se sym­pa­ti er helt af­gø­ren­de for at få suc­ces med sin fun­dra­i­sing, frem­går det af bo­gen ‘The Storytel­ling Fun­dra­i­ser’ fra 2022, som er skre­vet af den ame­ri­kan­ske pro­fes­sor Rus­sell James.

I bo­gen hen­vi­ser pro­fes­soren til stu­di­er af, hvad der an­spo­rer folk til at gi­ve, og hvor­dan hjer­nen ser ud, når en per­son gi­ver. Fæl­les for stu­di­er­ne er, at de vi­ser, at det er de cen­tre af hjer­nen, der er knyt­tet til so­ci­a­le fø­lel­ser, der ak­ti­ve­res, når en per­son giver.

Gu­i­de: Så­dan bru­ger du storytel­ling i din fundraising
    • Spørg må­l­grup­pen
      Un­der­søg, hvil­ke ud­for­drin­ger pro­jek­tets må­l­grup­pe har. På den må­de får du et da­ta­grund­lag, der kort­læg­ger be­ho­vet for dit fond­spro­jekt, og du kan få ci­ta­ter og per­son­li­ge be­ret­nin­ger fra må­l­grup­pen, der kan bru­ges i din storytelling.
    • For­tæl hi­sto­ri­er fra eg­ne rækker 
      Byg din storytel­ling op om­kring vir­ke­li­ge be­ret­nin­ger, du har ind­hen­tet fra må­l­grup­pen el­ler an­det der har rod i din or­ga­ni­sa­tions virkelighed.
    • Find en hovedkarakter
      Det er af­gø­ren­de, at din hi­sto­rie har en ho­ved­per­son, som mod­ta­ge­ren kan fat­te sym­pa­ti for. Stu­di­er har vist, at de­tal­jer om ka­rak­te­ren, for ek­sem­pel et ef­ter­navn, le­der til stør­re do­na­tio­ner. Brug og­så ger­ne bil­le­der, da visu­el re­præ­sen­ta­tion hjæl­per de so­ci­a­le fø­lel­ser på vej.
    • For­tæl en ud-hjem-ud-historie
      Start med at for­tæl­le, hvil­ken ud­for­dring din ho­ved­ka­rak­ter står over­for. For­tæl der­ef­ter om, hvor­dan ho­ved­per­so­nens kon­flikt bli­ver løst og be­skriv til slut den nye virkelighed.
    • Un­der­byg med fakta
      Der­næst un­der­byg­ges hi­sto­ri­en med fak­ta og/ el­ler kil­de­hen­vis­nin­ger. Brug ger­ne din or­ga­ni­sa­tions eget da­ta­grund­lag til at ve­ri­fi­ce­re ho­ved­per­so­nens historie.
    • For­tæl om din organisation
      For­tæl, hvor­for net­op din or­ga­ni­sa­tion el­ler for­e­ning er i stand til at lø­se den kon­flikt, som din ka­rak­ter op­le­ver. Her kan du med for­del frem­hæ­ve even­tu­elt tid­li­ge­re pro­jek­ter, hvor din or­ga­ni­sa­tion er lyk­kes med no­get lignende.
    • Alt med måde
      Sæt am­bi­tiø­se, men re­a­li­sti­ske mål for dit pro­jekt, og brug storytel­lin­g­e­le­men­ter­ne med måde.

Kil­de: Den­nis Hør­mann og ´The Storytel­ling Fun­dra­i­ser’ af pro­fes­sor Rus­sell James

Dis­se so­ci­a­le fø­lel­ser, der fø­rer til do­na­tio­ner, er af­hæn­gig af, at to an­dre om­rå­der i hjer­nen og­så er ak­ti­ve­ret, nem­lig em­pa­ti og per­spek­tiv, og de væk­kes af iden­ti­fi­ka­tion med an­dre og hjæl­pes på vej af vi­su­a­li­se­rin­ger, vi­ser studier.

Der­for hand­ler fun­dra­i­sing dy­best set om at frem­kal­de so­ci­a­le fø­lel­ser i en mu­lig gi­ver, og det gør man al­ler­mest ef­fek­tivt ved at gø­re brug af storytel­ling, fast­slår pro­fes­soren, som op­sum­me­rer sin forsk­ning i føl­gen­de citat:

“I hjer­tet af filan­tro­pi er for­tæl­ling. I hjer­tet af fun­dra­i­sing er fortælling.”

Find en hovedkarakter

Men hvor­dan gør man så brug af storytelling?

Når man for­tæl­ler en hi­sto­rie, vil der al­tid væ­re en ka­rak­ter og et plot, og hvis man ef­fek­tivt vil tri­cke det rig­ti­ge om­rå­de af hjer­nen, der fø­rer til en do­na­tion, er det vig­tigt, at mod­ta­ge­ren kan for­stå ka­rak­te­rens per­spek­tiv og har em­pa­ti med ka­rak­te­ren. Men an­dre ord kan iden­ti­fi­ce­re sig med ka­rak­te­ren i historien.

En god hi­sto­rie be­står af tre de­le: Et før, un­der og ef­ter. El­ler et hjem-ude-hjem, hvor hi­sto­ri­ens ho­ved­per­son har en ud­for­dring, dra­ger ud i ver­den for at over­vin­de den og ven­der hjem igen til en ny og bed­re virkelighed.

“I en fonds­an­søg­ning, der gør brug af storytel­ling, ar­bej­der man ty­pisk med at be­skri­ve et før, un­der og ef­ter. I før-de­len kan man be­skri­ve ud­for­drin­gen el­ler pro­blem­stil­lin­gen, som fond­spro­jek­tet sø­ger at lø­se. Un­der-af­snit­tet be­skri­ver løs­nin­gen på pro­ble­met, alt­så pro­jekt­be­skri­vel­sen, og ef­ter-af­snit­tet be­skri­ver den nye vir­ke­lig­hed, som man fo­re­stil­ler sig den, ef­ter fond­spro­jek­tet er ud­ført,” for­tæl­ler Den­nis Hørmann.

På den må­de ad­skil­ler ar­bej­det med storytel­ling sig ik­ke væ­sent­ligt fra en klas­sisk fonds­an­søg­ning. Men det nye er at tæn­ke en ho­ved­ka­rak­ter ind i for­tæl­lin­gen, si­ger Den­nis Hørmann.

Det kan sy­nes nem­me­re, hvis der er ta­le om et so­ci­alt pro­jekt, der ek­sem­pel­vis hand­ler om hjem­løs­hed, end hvis der er ta­le om fun­dra­i­sing til for ek­sem­pel et ap­pa­ra­tur til vi­den­ska­be­lig forsk­ning, si­ger Den­nis Hør­mann, men nøg­len er, iføl­ge ham, at iden­ti­fi­ce­re karakteren.

“I ste­det for ude­luk­ken­de at ha­ve ap­pa­ra­tet i fo­kus i an­søg­nin­gen, hvor­for så ik­ke og­så se det fra pa­tien­tens el­ler må­l­grup­pens syns­punkt. Hvad si­ger el­ler op­le­ver ho­ved­per­so­nen, som vi kan as­so­ci­e­re os selv med? Storytel­ling kan og­så væ­re lav­prak­tisk re­spons fra må­l­grup­pen, der vi­ser be­ho­vet for pro­jek­tet,” si­ger Den­nis Hør­mann og til­fø­jer, at man blandt an­det kan in­te­gre­re bil­le­der og ci­ta­ter fra må­l­grup­pen, som man­ge an­sø­ge­re al­le­re­de har gjort i man­ge år, uden nød­ven­dig­vis at ha­ve kaldt det storytelling.

Fortæl din organisations historie

En an­den del af en fonds­an­søg­ning, som med for­del kan pak­kes ind i storytel­ling, er an­sø­ge­rens egen hi­sto­rie, frem­hæ­ver Den­nis Hørmann.

“Jeg tror, at må­ske halv­de­len af grun­den til, om man får en be­vil­ling el­ler ej, er, om fon­den tror på ens or­ga­ni­sa­tion. Pro­jek­tet er vig­tigt, men det er li­ge­så vig­tigt at for­tæl­le om or­ga­ni­sa­tio­nen og dens for­ud­sæt­nin­ger for at kun­ne gen­nem­fø­re pro­jek­tet. Der­for er der og­så en op­ga­ve i at for­tæl­le or­ga­ni­sa­tio­nens hi­sto­rie,” si­ger han.

Al­ler­mest ef­fek­tivt bli­ver det, hvis hi­sto­ri­en un­der­byg­ges og ve­ri­fi­ce­res af re­le­van­te fak­ta, me­ner Den­nis Hørmann:

“Hvis du bru­ger fak­tu­el storytel­ling, så er der go­de chan­cer for, at det vir­ker. Man kan ek­sem­pel­vis for­tæl­le en vir­ke­lig hi­sto­rie om en hjem­løs, for­tæl­le hans navn og be­skri­ve hans si­tu­a­tion, og der­næst knyt­te det op på fak­ta om hjem­løs­hed,” si­ger Den­nis Hørmann.

Og­så dét un­der­støt­tes af forsk­ning. I Rus­sell Ja­mes’ bog ‘The Storytel­ling Fun­dra­i­ser’ frem­går det, at det kan ha­ve po­si­tiv ef­fekt at un­der­støt­te ens hi­sto­rie med tal, men man skal væ­re var­som med at in­tro­du­ce­re tal og sta­ti­stik for tid­ligt, for så kan det fø­re til et fald i do­na­tio­ner, vi­ser forskningsforsøg.

Iføl­ge bo­gen kan én ting brem­se den so­ci­a­le fø­lel­se, som hi­sto­ri­en væk­ker, og det er lo­gisk fejl­find­ing. Der­for skal man væ­re var­som med at præ­sen­te­re sta­ti­sti­ske for­kla­rin­ger, før de so­ci­a­le fø­lel­ser er vel­e­tab­le­ret. Først dér kan man med for­de­le præ­sen­te­re tal, som be­kræf­ter historien.

Fortæl virkelige historier

Den­nis Hør­manns egen re­gel num­mer et er al­tid at for­tæl­le hi­sto­ri­er fra eg­ne ræk­ker, så al­le ele­men­ter af ens storytel­ling er au­ten­ti­ske og ud­sprin­ger af or­ga­ni­sa­tio­nen selv. Brug eg­ne ca­ses, eg­ne fo­tos og eg­ne un­der­sø­gel­ser, så vidt mu­ligt, ly­der rådet.

“Hvis man for­tæl­ler en hi­sto­rie, der er fik­tiv, der ik­ke re­præ­sen­te­rer ens egen for­e­ning el­ler må­l­grup­pe el­ler hvis man bru­ger et bil­le­de, man har hen­tet ned fra net­tet, kan man hur­tigt mi­ste tro­vær­dig­hed. De al­ler­bed­ste hi­sto­ri­er ud­sprin­ger af er­fa­rin­ger fra ens egen ver­den,” si­ger han.

Den vig­tig­ste ad­var­sel går på ik­ke at for­tæl­le for ro­sen­rø­de historier.

“Je­res pro­jekt kan ik­ke red­de ver­den ale­ne, så sæt ik­ke over­lig­ge­ren for højt. Sæt am­bi­tiø­se, men re­a­li­sti­ske mål for je­res pro­jekt,” si­ger Den­nis Hør­mann, der og­så ad­va­rer mod at over­gø­re bru­gen af storytelling.

Hvis man an­ven­der storytel­ling rig­tigt, er jeg sik­ker på, at det kan ska­be po­si­tiv op­mærk­som­hed om­kring ens fondsprojekt

Den­nis Hør­mann – Part­ner, Fun​dra​i​se​ren​.dk

“Man skal væ­re var­som. Storytel­ling er et kon­cept fra ud­lan­det, der har sin op­rin­del­se i USA, hvor man har brugt storytel­ling i man­ge år, men her­hjem­me rø­rer vi jo sta­dig kun ved det i over­fla­den. Fonds­be­sty­rel­ser er sam­men­sat af man­ge for­skel­li­ge ty­per pro­fes­sio­ner. Nog­le er de­tal­je­o­ri­en­te­re­de, nog­le går me­get op i øko­no­mi, men der er og­så nog­le, der er me­re fø­lel­ses­mæs­sigt en­ga­ge­re­de, og som kan over­be­vi­ses gen­nem fak­tu­el storytel­ling. Og al­le går op i im­pact. Så hvis man an­ven­der storytel­ling rig­tigt, er jeg sik­ker på, at det kan ska­be po­si­tiv op­mærk­som­hed om­kring ens fond­spro­jekt,” si­ger Den­nis Hør­mann og fortsætter:

“Jeg hå­ber, at fon­de­ne har en in­ter­es­se i, at fond­spro­jek­ter bli­ver præ­sen­te­ret me­re per­son­ligt, og jeg tror og­så, at fon­de­ne kan bli­ve in­spi­re­ret til selv at bru­ge storytel­ling, når de skal for­mid­le de­res pro­jek­ter til of­fent­lig­he­den. Storytel­ling er i vir­ke­lig­he­den li­ge­så vig­tigt for dem”.

Bo­gen ´The Storytel­ling Fun­dra­i­ser’ af pro­fes­sor Rus­sell Ja­mes er til­gæn­ge­lig open sour­ce og kan læ­ses i sin hel­hed her:

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu