Smil Fonden, Red Barnet, Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Big Little Help, Gadens Børn, Løkke Fonden, Børneulykkesfonden og mange flere.
Listen er lang over ngo’er og indsamlende fonde, som bruger events i deres fundraising. Enten i form af velgørenhedsmiddage med gourmetkokke, auktioner og kendisoptrædener primært rettet mod sponsorer fra erhvervslivet, eller i form af events målrettet privatpersoner, såsom padleturneringer, fodboldskoler eller børnecykelløb.
“Det er en amerikansk ting, der ikke er helt så stor i Danmark. Men man kan godt sige, at man ser mere af det i dag,” siger Kim Skytte Graae, der er fundraisingekspert og seniorkonsulent hos fundraising.dk.
Han påpeger, at der ikke er tale om en ny tendens, men at indsamling ved hjælp af events er en etableret del af mange ngo’ers praksis. Det nye er, som han ser det, at event-disciplinen er blevet mere professionaliseret.
“Det er en gammel tradition at samle penge ind ved events også i foreningslivet. Men man ser i højere grad, at der er folk ansat i organisationer til at lave eventfundraising, og at der er ngo’er der er bygget op omkring events, såsom Børneulykkesfonden og Børnecancerfonden," siger Kim Skytte Graae.
Ser man på kroner og øre, udgør indsamling via arrangementer dog en forsvindende lille del af den samlede branches indtægter. Ifølge de indsamlende organisationers brancheorganisation ISOBROs nyeste indsamlingsundersøgelse drejede det sig samlet set om 112 millioner kroner i 2022.
Når så mange ngo’er alligevel bruger den metode, kan det skyldes, at der er mere at hente ved at eventfundraise end blot penge, siger Charlotte Dyhr, der er fundraisingekspert og partner i Nordic Fundraising Academy.
“Det er dyrt at lave, det kræver meget tid og det er ikke der, de fleste penge kommer ind. Mange, der laver eventfundraising kan nok skrive under på, at der ikke er mange penge tilbage, når udgifterne er fraregnet. Så man kan spørge sig selv, om der er en balance mellem ‘cost og benefit’. Men når man laver events, så er det fordi, det er sjovt, og fordi man kan bruge det til profilering af organisationen og til at invitere folk til at være med. Det kan være et vigtigt redskab til at profilere en organisation, der ønsker nye medlemmer eller støtter,” siger Charlotte Dyhr.
Andre afledte gevinster end penge
Det kan både Løkke Fonden og Børneulykkesfonden nikke genkendende til:
“Det kan ret hurtigt gå op i ren planlægning og udgifter, hvis man ikke har nok know how. Nu har vi gennem en del år afholdt en årlig fundraisingfødselsdag, og vi er blevet bedre til det hvert år. Sidst indsamlede vi 700.000 kr., og sådan en aften er helt afgørende for os for at kunne indsamle de midler. Og så er det også god branding, og det kan give leads at følge op på,” siger Kristian Hulmose Nørgaard, der er direktør i Løkke Fonden.
Børneulykkesfonden, der modsat Løkke Fonden primært målretter deres fundraisingevents til private, oplever også, at der er mange andre afledte succeser ved at bruge metoden end blot kroner og øre.
“Da vi startede Børneulykkesfonden for 13 år siden, havde vi ingen penge til markedsføring, så det at lave events blev vores måde at skabe en platform på og et kendskab til vores arbejde. Så det har været en fast del af vores dna altid. Vi ser det som mere end fundraising. Det er en måde at komme ud og røre folk på og møde dem, der støtter vores arbejde,” siger Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.
Når et fondsstøttet projekt slutter, skal der driftes, og eventdelen gør, at vi kan drifte vores store projekter videre
Henriette Madsen – generalsekretær, Børneulykkesfonden
Selve arbejdet med at arrangere events kan også give anledning til at få etableret nye kontakter og mulige samarbejder, påpeger hun.
“At arrangere events er også vores måde at skabe netværk på. Det kan for eksempel være, at vi samarbejder med en kommune i forbindelse med et event, som vi så efterfølgende kan udbygge samarbejdet med, når vi gerne vil ud til skoler og institutioner med vores budskaber om for eksempel trafiksikkerhed,” siger Henriette Madsen.
Frie midler til drift
En anden væsentlig grund til at bruge eventfundraising er, at det er en måde at indsamle frie midler på, fortæller hun.
“De indsamlede midler, der kommer fra events, er vores driftshjul, plejer jeg at sige. Fondenes støtte er jo oftest baseret på nye initiativer i en given periode, men ikke drift. Når et fondsstøttet projekt slutter, skal der driftes, og eventdelen gør, at vi kan drifte vores store projekter videre,” siger hun.
Et eksempel er Tumlekaravanen, som er et projekt, der har til formål at styrke små børns motoriske udvikling gennem leg og bevægelse. Projektet har været støttet af Nordea-fonden gennem knap tre år og skal nu driftes videre uden fondsstøtte.
“Det er en udfordring, at fonde ikke støtter drift, så det er meget vigtigt for os at indsamle frie midler, der ikke er øremærket til lige præcis det hospital eller det projekt. Når vi fundraiser via events, bliver der indsamlet overordnet til organisationen,” siger Henriette Madsen og slår fast:
“Vi kunne ikke undvære nogen af delene. Fondsstøtten er afgørende især for udviklingsdelen, når vi ser på, hvilke indsatser vi kan bidrage med. Og så er fondene gode til at give sparring. For mig er det ikke overvågning, men sparring,” siger hun.
Løkke Fonden fremhæver også, at det er vigtigt for den at fundraise frie midler til drift, og at fundraisingmiddagen er et led i det.
“At basere vores Drenge-akademi på ren fondsstøtte er ikke bæredygtigt i længden. Vi oplever, at fonde, når de har støttet et vist antal år, gerne vil videre og støtte noget andet, så vi bliver nødt til at kigge på erhvervslivet og andre veje. Langt de fleste fondes støtte er jo bundet op på projekter og kan ikke bruges til overhead og lønninger til fundraisere,” siger direktør i Løkke Fonden, Kristian Hulmose Nørgaard.
Han påpeger desuden, at det er hans oplevelse, at mange af dem, der støtter sagen, også gerne vil involveres på andre måder end kun via selve donationen.
“Jeg tror, at vi, ligesom mange andre, helt generelt oplever, at der ikke længere er mange, der bare skriver en check og siger værsgo. Mange arbejder med mere strategiske samarbejdspartnere, hvor det også handler om, hvad vi kan tilbyde dem. De ved godt, de støtter den gode sag, men når vi så kan spille bold med dem i forhold til for eksempel at få fyldt nogle praktikpladser osv., så er det noget af det, der kan være med til at forlænge et samarbejde," siger Kristian Hulmose Nørgaard.
Engagér folk i sagen
Charlotte Dyhr, der er fundraisingekspert og stifter af Nordic Fundraising Academy, fremhæver også, at hun ser en tendens til, at folk vil inddrages mere i sagen og ikke blot nøjes med at give en pengedonation. Og her kan events netop være en måde at inddrage donoren.
“Det som jeg kan se er, at der er en større tendens til at engagere folk i fundraising. Der er ikke længere blot tale om sponsorater, den tid er ved at være forbi. Inddragelse er helt klart en ting, vi ikke kommer uden om,” siger Charlotte Dyhr.
Der er stadig nogen, der donerer ud fra en altruistisk tilgang, fordi de føler sig forpligtet, heldigvis. Men der er også mange, der donerer, fordi de har lyst til at vise det.
Charlotte Dyhr – fundraisngekspert og stifter, Nordic Fundraising Academy
Hun fremhæver, at det både gælder for fundraising, der er rettet mod virksomheder og mod privatpersoner.
“Privatpersoner vil også gerne inddrages og være med til at skabe mening, så man ikke kun giver penge, men måske rejser ud og selv får lov til at dele ud. Det skaber et ejerskab, og så kan det også blive en del af folks storytelling. Vi vil gerne kunne vise, hvad vi støtter og fortælle om det. Det ligger i tiden, at vi skaber os selv på sociale medier. Der er stadig nogen, der donerer ud fra en altruistisk tilgang, fordi de føler sig forpligtet, heldigvis. Men der er også mange, der donerer, fordi de har lyst til at vise det. Det er også en tendens, der har været der en del år,” siger Charlotte Dyhr.
Fundraisingekspert Kim Skytte Graae fremhæver, at de bedste fundraisingevents er dem, der knytter aktiviteten sammen med det støttede formål:
“Det kunne for eksempel være sådan noget som ‘Charity for cancer’, som er en række spinning events. Her handler aktiviteten om at holde sin krop sund, fordi det kan være med til at forebygge sygdom. Hvis det støttede formål eksempelvis er natur, vil det give mening at invitere folk ud i et naturområde, osv.,” siger Kim Skytte Graae.
Netop det arbejder de aktivt med i Børneulykkesfonden. For eksempel afholdt de i weekenden Kids Tour, hvor eventet fokuserede på trafiksikkerhed - en af deres mærkesager.
“På den måde kan vi både udøve vores formål, samtidig med, at vi samler ind til sagen. Og når vi er ude og møder dem, der støtter vores arbejde, kan de se, at vi knokler for det, og ikke bare sidder og venter på en check,” siger Henriette Madsen.
