Fundraisingchefen i Røde Kors, Morten Purup Jørgensen, kom ind i branchen som menig fundraiser for cirka tyve år siden. For ham personligt har arbejdet med fundraising ikke været et spørgsmål om specialisering. Han synes, det er sjovt at bruge de forskellige discipliner, der hvor de giver mening.
Alligevel har han et råd til nye fundraisere, der er på vej ind i brancen, som går på netop at specialisere sig.
"Vi ser en stigende grad af specialisering og professionalisering i branchen, og jeg kan også se det på de profiler, vi rekrutterer, at de er specialister frem for generalister," siger han blandt andet i denne Q&A.
Serie: Ngo-branchens
førende fundraisereI denne serie stiller Filantropi en række spørgsmål til nogle af landets førende fundraisere inden for ngo-sektoren.
Denne artikel er den fjerde i serien.
Læs den første artikel med Tina Engberg, fundraisingchef i Dyrenes Beskyttelse, her:
Læs den anden artikel med Stig Fog, selvstændig fundraisingkonsulent, her:
Læs den tredje artikel med Mette Willenbrock Hattens, Årets Fundraiser 2024 og fundraising- og arvekonsulent i AIDS-fondet, her:.
Hvordan kom du til at arbejde med fundraising?
Jeg er egentlig uddannet i filosofi fra KU og har derudover en HD fra CBS og har også læst jura. I bagklogskabens klare lys har den røde tråd for mit arbejde nok været samfundsforhold og rettigheder.
Jeg har et stærkt retfærdighedsgen, og det har betydet noget for mig at kæmpe for retssamfundet, lige siden jeg meldte mig som menig fundraiser hos Amnesty International for 20 år siden.
Dét, der driver mig, er at arbejde for ideologiske sager, og det har jeg gjort både hos Amnesty og de andre gode organisationer, jeg har arbejdet for, som er båret af værdier og stærke formål. Det er en hylde, der passer godt til mig.
Hvilke fundraisingdiscipliner optager dig mest, og hvorfor?
For mig er den enkelte disciplin ikke så vigtig. For mig er det vigtigt at engagere andre i en sag, og det kan man så gøre for eksempel i partnerskaber med virksomheder eller fonde eller gennem store landsdækkende kampagner rettet mod den brede befolkning.
Jeg synes, det er sjovt at bruge de forskellige discipliner, der hvor de giver mening i forhold til målgruppen. Det kræver noget forskelligt at engagere bredt kontra smallere, og det synes jeg er spændende at arbejde med. Så det har ikke været en øvelse i specialisering for mig personligt.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Det jeg bruger mest tid på lige nu, andet end budgetter til næste år, er at tilpasse vores strategi til det man kunne kalde en ny virkelighed. Vi er netop kommet ud af nogle år, hvor krig i Ukraine har fyldt rigtig meget og før det en pandemi, der har fyldt meget.
Nu er det en ny virkelighed, og vilkårene for os ændrer sig hele tiden. Så jeg kigger på at tilpasse vores strategi, så den passer til den nye virkelighed.
Vi oplever jo, at indsamlingsmarkedet ændrer sig hele tiden. Befolkningens medieforbrug ændrer sig - fra flow til streaming og nye digitale platforme, hvor vi ikke er mestre. Men vi er nødt til at være der, hvor danskerne er og forsøge at nå ud så bredt som muligt.
Hvornår er dit job allermest meningsfuldt?
Jeg kan godt lide at skabe resultater, så mit job er nok allermest meningsfuldt, når vi lykkes med det i mit team. Jeg er jo dybt afhængig af og taknemmelig for mine medarbejdere. Det er sjovt, når vi bliver bedre til at opfylde formålet med at skaffe midler, end vi var i går og dermed kan hjælpe flere end i går.
Derudover har jeg besøgt mange af vores projekter rundt om i verden, i Asien og Afrika, og der ser man, hvordan vores arbejde virker i praksis, og det giver ekstra meget mening, når man ser det helt tæt på.
Hvornår er dit job allermest udfordrende?
Jeg tror, at mange undervurderer, hvor komplekst det er at arbejde i en velgørende organisation. Der er utrolig mange interessenter og hensyn, der skal tages. Målgrupper, der skal adresseres på en værdig måde, frivillige i baglandet og en politisk linje, der skal tages hensyn til og så videre.
Men det er også den kompleksitet, der gør det krævende og spændende, frem for hvis man arbejdede for en kommerciel virksomhed, hvor det handlede om at skabe profit.
Selvfølgelig er det også vigtigt, at vi skaber profit, så vi kan hjælpe flere mennesker, men det er ikke det eneste hensyn i en organisation som Røde Kors.
Hvilke(n) faglige indsats(er) er du mest stolt af at have været en del af?
I 2022, da krigen brød ud i Ukraine, satte vi Danmarksrekord i indsamling. Vi samlede over en milliard kroner ind og var den organisation, der havde samlet mest ind nogensinde på tværs af hele sektoren. For mig var det det uofficielle Danmarksmesterskab i fundraising, så det er jeg selvfølgelig stolt af.
Blå bogMorten Purup Jørgensen er Fundraising- og marketingchef hos Røde Kors
Han har arbejdet med fundraising siden 2002 hos Unicef, Hjerteforeningen og Amnesty International
Han er desuden bestyrelsesmedlem i Bryd Tavsheden
Uddannet cand.mag. i Filosofi fra KU, har en HD i strategisk ledelse og virksomhedsudvikling og har for nylig afsluttet en BA i jura
Jeg er også stolt af, at de organisationer, jeg tidligere har arbejdet for, flyttede sig meget, mens jeg arbejdede der.
I den tid, jeg var ansat i Amnesty International - jeg var menig fundraiser - gik man fra 50.000 til 100.000 medlemmer, så det var en sjov rejse at være med på.
Hjerteforeningen vækstede med over 30.000 medlemmer i den periode, jeg var ansat, og i Unicef fik man også vendt en negativ vækstudvikling til en positiv. Det er jeg stolt af.
Hvordan vil du beskrive branchens tilstand lige nu?
Overordnet set vil jeg sige, at vi som branche har det godt. Jeg oplever, at der er stor opbakning og tillid i befolkningen. Men branchen er meget fragmenteret. Der er mange organisationer.
Jeg tror, at fundraising begynder at blive set på som en afgørende krumtap frem for et appendiks af den øverste ledelse.
Morten Purup Jørgensen – Fundraising- og marketingchef, Røde Kors
Mange af de små organisationer har det svært i konkurrencen om midler. Når jeg kigger på tal fra Isobro, er vi inde i en periode med positiv vækst, men den opbakning der er fra befolkningen, skal vi virkelig arbejde på at fastholde og ikke tage for givet. Vi skal virkelig værne om den og gøre os fortjent til den.
Hvor ser du det største udviklingspotentiale lige nu?
Det største potentiale finder man nok på det digitale område og i partnerskaber med virksomheder og fonde. Vi ser flere og flere kæmpestore partnerskaber mellem virksomheder, fonde og ngo’er.
Derudover mener jeg, at potentialet ved at være til stede digitalt er større. Vi er stadig i en tidlig fase, vil jeg mene.
Hvad tror du bliver den næste store trend inden for fundraising?
Jeg har ikke en krystalkugle, men jeg tror, at der er et stort potentiale i det digitale område, hvis vi følger med som organisationer og bruger digitale værktøjer, så de skaber værdi.
Jeg tror, at AI og systematisk brug af big data i vores arbejde kan blive en af de megatrends, der vil præge os som branche.
Morten Purup Jørgensen – Fundraising- og marketingchef, Røde Kors
Jeg tror, at AI og systematisk brug af big data i vores arbejde kan blive en af de megatrends, der vil præge os som branche. Jeg er ikke i tvivl om, at den megatrend også slår igennem inden for fundraising.
Hvad er, i dine øjne, den største udfordring i branchen lige nu?
Dem er der jo nok af. Men hvis jeg skal skære ind til benet, vil jeg sige relevans.
Vores formål som velgørende organisationer er hele tiden i konkurrence med mange andre dagsordner.
Der ligger en stor udfordring i hele tiden at være relevant for danskerne og ikke blive for navlebeskuende. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden bliver dygtigere til at formidle vores arbejde.
Det er ikke en ny opgave, men den er ligeså vigtig som altid. Danskernes medieforbrug ændrer sig helt vildt i disse år, og det ændrer på, hvor vi skal være med vores kommunikation. Vi skal hele tiden gentænke os selv, og det er selvfølgelig en udfordring.
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
Jeg er stolt af min branche og stolt af at kalde mig fundraiser, så jeg er ikke som sådan irriteret. Men hvis jeg skal sige en ting, er det, at vi i branchen godt kan blive bedre til at dele viden på tværs af organisationer med henblik på at løfte os alle. Jeg synes ikke, vi er helt gode nok til at vidensdele på tværs af branchen.
Hvad er dit bedste råd til nye fundraisere, der er på vej ind i branchen?
Mit bedste råd er, at man med fordel kan specialisere sig inden for den fundraisingdisciplin, man gerne vil arbejde med. Vi ser en stigende grad af specialisering og professionalisering i branchen, og jeg kan også se det på de profiler, vi rekrutterer, at de er specialister frem for generalister.
Der er mange veje, man kan vælge at gå, og det vi kigger efter i vores organisation er dygtige specialister.
Hvordan forestiller du dig, at fremtidens fundraising kommer til at se ud?
Jeg kan allerede nu se, at fundraising kommer til at spille en større rolle på øverste strategiske niveau i en organisation. Der er en større del af midlerne, der kommer fra private. Næsten halvdelen af de midler, Røde Kors fik i 2022, kom gennem fundraising og egenfinansiering. Jeg tror, at fundraising begynder at blive set på som en afgørende krumtap frem for et appendiks af den øverste ledelse.
Har du nogle websites, nyhedsbreve, bøger, podcasts eller andet om fundraising, som du vil anbefale?
Der er en dansk podcast, der hedder Marketing Brief, jeg synes er ret god. Den handler om digital markedsføring, så det er ikke kun med henblik på ngo-sektoren, men mere bredt set. Jeg orienterer mig også uden for branchen og bliver indirekte inspireret.
Jeg lytter også til Help Marketing, der er en engelsk podcast.
Derudover vil jeg anbefale Daniel Kahnemans klassiker ‘At tænke hurtigt og langsomt’. der handler om adfærdspsykologi og hvad, der får os mennesker til at handle, som vi gør.