Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den internationale fundraisingkonference, IFC, i Holland præsenterer et overflødighedshorn af eksperter, cases, kampagnestrategier, innovative samarbejder og ikke mindst hundredevis af organisationer, der deler generøst ud af deres erfaringer til et engageret publikum, der sidder med kameratelefonen hævet det meste af en session for at kunne genbesøge guldkorn fra slide efter slide med det samme.
Om International Fundraising Congress (IFC)
- IFC er en af verdens største fundraisingkonferencer med 1200 deltagere fra hele verden.
- Konferencen afholdes af organisationen The Ressource Alliance, der blev stiftet i 1981 med det formål at styrke netværk og vidensdeling mellem fundraisere på tværs af lande.
- Foruden at arrangere IFC står The Ressource Alliance bag flere andre tilbud om vidensdeling og kompetenceudvikling for fundraisere.
- Konferencen afholdes hvert år i oktober lidt uden for Amsterdam, Holland.
- Billetter bliver sat til salg i starten af året. Der bliver ofte udsolgt så det er en god idé ikke at vente for længe med at sikre sin billet.
IFC er stedet, hvor du fornemmer, hvad den internationale ngo-sektor er optaget af. Du får indblik i sejre, innovationer og fælles udfordringer. Isobro har deltaget de seneste par år for at fornemme pulsen på international fundraising. Vi kigger efter tendenser, anbefalinger til vores medlemmer og selvfølgelig er vi nysgerrige efter at høre om lærerige cases og dygtige talere med data i orden og høj underholdningsværdi, som vi kan invitere til Danmark til vores egen Fundraisingkonference.
Det er fire dage med hundredevis af sessioner at vælge imellem. Derfor kan det, jeg tager med derfra godt være forskelligt fra, hvad andre, der har deltaget i helt andre sessioner end mig, tager med hjem. Når det er sagt, så vil jeg fremhæve fem tendenser: Organisatorisk forankring af fundraising, AI, ny digital æra, donor-centrisme og middel-størrelse donorer.
No money, no mission
Det er på mange måder en brydningstid, som de velgørende organisationer står midt i. Vi lever i en tid med permakrise. Krige, klimakatastrofer, stigende ulighed, pandemier, ja listen er ikke lige frem opmuntrende. Alligevel var årets tema for IFC i Holland, det håbefulde ”We Rise”.
Fra første åbningstale til de enkelte sessioner stod det klart. Det tydelige budskab, der genlød på tværs af sessioner, var, at skal de velgørende organisationer lykkes med at skubbe verdens tilstand i en positiv retning, så skal fundraiserne helt tæt på formålet. De organisationer, der oplever størst fremgang er dem, hvor fundraising er flyttet ind på generalsekretærens kontor og i bestyrelsens strategiarbejde.
De organisationer, der oplever størst fremgang er dem, hvor fundraising er flyttet ind på generalsekretærens kontor og i bestyrelsens strategiarbejde
Emilie Tranholm Larsen – Projektleder, Isobro
Det viste en session med indtægtsdata fra de 15 største internationale velgørenhedsorganisationer. IFLF – International Fundraising Leadership Forum - har i otte år indsamlet indsamlingstal fra blandt andet Amnesty, Læger Uden Grænser, Greenpeace, Oxfam, Røde Kors, Red Barnet, SOS Børnebyerne, UNHCR og Unicef. Dem, der lykkes med at engagere flere bidragsydere og hæve størrelsen på donationerne, er dem, hvor fundraising gennemsyrer hele organisationen.
Termen ”Fundraising-organisation” blev brugt flere steder med stolthed og fortæller om, hvordan organisationer arbejder holistisk på tværs af afdelinger.
Et andet sted stod det allerede på døren, da jeg trådte ind i lokalet: No money, no mission. Et skilt som blev fotograferet både før og efter og som sikkert nu lever på opslagstavler i fundraisingafdelinger verden over.
AI og etikken
Selvfølgelig var AI heller ikke til at komme udenom, hverken i programmet eller i de mange samtaler, jeg har haft med deltagere på konferencen. Men det var anderledes i år.
Nu ved alle, hvad det går ud på – men stadig forsvindende få har taget de nye redskaber til sig.
Der er fortsat et stort behov for at få defineret de etiske spilleregler for, hvordan organisationer kan bruge kunstig intelligens. Det kan man jo så sjovt nok bruge ChatGPT til at komme med et bud på.
Det er dog ikke vores plan, men det er et område, vi er meget optaget af i Isobro. Vi kigger frem mod en revidering af de indsamlingsetiske retningslinjer til også at forholde sig til AI. En bevægelse vi deler med den internationale verden.
En ny digital ære
Efter et årti med digital storhedstid, hvor fundraisere i realtid kunne se, hvor mange personer der havde interageret med en kampagne, kigger vi nu ind i en ny omnichannel-æra.
Den ’tragt’, som fundraisere - og marketingfolk i øvrigt - har søgt at få potentielle donorer igennem fra opmærksomhed over sympati til donation, findes ikke længere. Med det medielandskab, vi har i dag, er det umuligt at spore, hvilke aktiviteter, der præcis ledte til et bidrag via for eksempel en formular på hjemmesiden. Vi kan måle antallet af leads fra en kampagne på Meta eller sms-donationerne fra en direct mail. Men vi kan ikke vide, hvilke andre af vores aktiviteter, en potentiel donor har mødt, inden hun er klar til at støtte.
Det kan for eksempel være fristende at stoppe TV-annonceringen, fordi vi ikke kan måle én til én, hvad det betyder for donationer på hjemmesiden.
Save the Children International præsenterede eksperimentet, hvor de droppede deres TV-annoncering i flere lande i to måneder. Resultatet var et fald i donationer på mellem 50-80 procent i Norge, Holland og England (desværre ingen danske tal).
Donor-centrisk fundraising
Derfor skal organisationerne i endnu højere grad altid være tilstede på et miks af platforme med det lange strategiske lys forude. Endnu stærkere bliver det, når fundraisingbudskaber tapper ind i samtaler, som din målgruppe har i forvejen.
Vores målgrupper er vant til, at virksomheder agerer på den måde, og de stiller derfor også samme krav til os organisationer. Vi kan ikke længere kun tale om, hvad der er vigtigt for os, men i stedet byde ind med vores perspektiv på det, der er vigtigt for målgruppen.
Her bliver AI værktøjer, der kan lytte til de digitale samtaler og koble dem til dine budskaber formentlig en mindre revolution for fundraising. Det findes allerede.
Sæt pris på dine middel-donorer
Den sidste tværgående tendens må være fokus på, hvad vi på dansk vil kalde middel-donorer. Altså dem, der giver mere end en enkelt donation, men som ikke lander i kategorien ”major donor”.
De kan være en lidt overset gruppe, alene af den grund, at mange ikke har defineret den. Er det størrelsen på den samlede årlige donation eller frekvensen af donationer eller noget tredje, der skal definere den her gruppe?
Uanset hvilket mærkat, du sætter på målgruppen, så gør du tilsyneladende klogt i at begynde at kommunikere særligt til den og have unikke værditilbud.
Overraskende kunne flere cases se en sammenhæng med øgede indtægter fra arv – nogle med blot et særligt nyhedsbrev.
Der er ikke nogen genvej eller quick fix til fundraising, syntes at være grundtonen på årets IFC. Du skal arbejde ind i organisationens strategi, planlægge langsigtet økonomisk og opbygge stærkere relationer.
Til gengæld blev det også bevist, at hvis du formår det – så vil du opleve, at folk fortsat gerne vil engagere sig i at skabe en positiv forskel.