Isobro deler indsigter fra fundraisingkonferencen IFC

Den internationale fundraisingkonference, IFC, i Holland er stedet, hvor du fornemmer, hvad den internationale ngo-sektor er optaget af, skriver Emilie Tranholm Larsen, der er projektleder for viden, events og kommunikation i Isobro. Her beskriver hun de fem største tendenser fra den internationale ngo-scene lige nu, som hun tog med sig hjem fra Holland forrige uge.

Iso­bro delt­og på årets sto­re fun­dra­i­sing­kon­fe­ren­ce IFC i Hol­land. Her de­ler pro­jekt­le­der for vi­den, events og kom­mu­ni­ka­tion Emi­lie Tran­holm Lar­sen ud af de vig­tig­ste ind­sig­ter, hun tog med sig hjem (Fo­to: Isobro)

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Den in­ter­na­tio­na­le fun­dra­i­sing­kon­fe­ren­ce, IFC, i Hol­land præ­sen­te­rer et over­flø­dig­heds­horn af eks­per­ter, ca­ses, kampag­ne­stra­te­gi­er, in­nova­ti­ve sam­ar­bej­der og ik­ke mindst hund­re­de­vis af or­ga­ni­sa­tio­ner, der de­ler ge­ne­røst ud af de­res er­fa­rin­ger til et en­ga­ge­ret pu­bli­kum, der sid­der med ka­me­ra­te­le­fo­nen hæ­vet det me­ste af en ses­sion for at kun­ne gen­be­sø­ge guld­korn fra sli­de ef­ter sli­de med det samme.

Om In­ter­na­tio­nal Fun­dra­i­sing Con­gress (IFC)
  • IFC er en af ver­dens stør­ste fun­dra­i­sing­kon­fe­ren­cer med 1200 del­ta­ge­re fra he­le verden.
  • Kon­fe­ren­cen af­hol­des af or­ga­ni­sa­tio­nen The Res­sour­ce Al­li­an­ce, der blev stif­tet i 1981 med det for­mål at styr­ke net­værk og vi­dens­de­ling mel­lem fun­dra­i­se­re på tværs af lande.
  • For­u­den at ar­ran­ge­re IFC står The Res­sour­ce Al­li­an­ce bag fle­re an­dre til­bud om vi­dens­de­ling og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling for fundraisere.
  • Kon­fe­ren­cen af­hol­des hvert år i ok­to­ber lidt uden for Am­ster­dam, Holland.
  • Bil­let­ter bli­ver sat til salg i star­ten af året. Der bli­ver of­te ud­solgt så det er en god idé ik­ke at ven­te for læn­ge med at sik­re sin billet.
Emi­lie Tran­holm Lar­sen, pro­jekt­le­der i Iso­bro, var med på årets IFC-kon­fe­ren­ce i Hol­land og de­ler her ud af si­ne væ­sent­lig­ste ind­si­ger (Fo­to: Isobro).

IFC er ste­det, hvor du for­nem­mer, hvad den in­ter­na­tio­na­le ngo-sek­tor er op­ta­get af. Du får ind­blik i sej­re, in­nova­tio­ner og fæl­les ud­for­drin­ger. Iso­bro har del­ta­get de se­ne­ste par år for at for­nem­me pul­sen på in­ter­na­tio­nal fun­dra­i­sing. Vi kig­ger ef­ter ten­den­ser, an­be­fa­lin­ger til vo­res med­lem­mer og selv­føl­ge­lig er vi nys­ger­ri­ge ef­ter at hø­re om læ­re­ri­ge ca­ses og dyg­ti­ge ta­le­re med da­ta i or­den og høj un­der­hold­nings­vær­di, som vi kan in­vi­te­re til Dan­mark til vo­res egen Fundraisingkonference.

Det er fi­re da­ge med hund­re­de­vis af ses­sio­ner at væl­ge imel­lem. Der­for kan det, jeg ta­ger med der­fra godt væ­re for­skel­ligt fra, hvad an­dre, der har del­ta­get i helt an­dre ses­sio­ner end mig, ta­ger med hjem. Når det er sagt, så vil jeg frem­hæ­ve fem ten­den­ser: Or­ga­ni­sa­to­risk for­ank­ring af fun­dra­i­sing, AI, ny di­gi­tal æra, do­nor-cen­tris­me og mid­del-stør­rel­se donorer.

No money, no mission

Det er på man­ge må­der en bryd­nings­tid, som de vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tio­ner står midt i. Vi le­ver i en tid med per­ma­kri­se. Kri­ge, kli­ma­ka­ta­stro­fer, sti­gen­de ulig­hed, pan­de­mi­er, ja li­sten er ik­ke li­ge frem op­mun­tren­de. Al­li­ge­vel var årets te­ma for IFC i Hol­land, det hå­be­ful­de ”We Rise”.

Fra før­ste åb­nings­ta­le til de en­kel­te ses­sio­ner stod det klart. Det ty­de­li­ge bud­skab, der gen­lød på tværs af ses­sio­ner, var, at skal de vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tio­ner lyk­kes med at skub­be ver­dens til­stand i en po­si­tiv ret­ning, så skal fun­dra­i­ser­ne helt tæt på for­må­let. De or­ga­ni­sa­tio­ner, der op­le­ver størst frem­gang er dem, hvor fun­dra­i­sing er flyt­tet ind på ge­ne­ral­se­kre­tæ­rens kon­tor og i be­sty­rel­sens strategiarbejde.

De or­ga­ni­sa­tio­ner, der op­le­ver størst frem­gang er dem, hvor fun­dra­i­sing er flyt­tet ind på ge­ne­ral­se­kre­tæ­rens kon­tor og i be­sty­rel­sens strategiarbejde

Emi­lie Tran­holm Lar­sen – Pro­jekt­le­der, Isobro

Det vi­ste en ses­sion med ind­tægts­da­ta fra de 15 stør­ste in­ter­na­tio­na­le vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner. IFLF – In­ter­na­tio­nal Fun­dra­i­sing Le­a­ders­hip Forum - har i ot­te år ind­sam­let ind­sam­lings­tal fra blandt an­det Am­ne­sty, Læ­ger Uden Græn­ser, Gre­en­pea­ce, Ox­fam, Rø­de Kors, Red Bar­net, SOS Bør­ne­by­er­ne, UNHCR og Uni­cef. Dem, der lyk­kes med at en­ga­ge­re fle­re bi­drag­sy­de­re og hæ­ve stør­rel­sen på do­na­tio­ner­ne, er dem, hvor fun­dra­i­sing gen­nem­sy­rer he­le organisationen.

Ter­men ”Fun­dra­i­sing-or­ga­ni­sa­tion” blev brugt fle­re ste­der med stolt­hed og for­tæl­ler om, hvor­dan or­ga­ni­sa­tio­ner ar­bej­der ho­li­stisk på tværs af afdelinger.

Et an­det sted stod det al­le­re­de på dø­ren, da jeg trå­d­te ind i lo­ka­let: No mo­ney, no mis­sion. Et skilt som blev fo­to­gra­fe­ret bå­de før og ef­ter og som sik­kert nu le­ver på op­slag­stav­ler i fun­dra­i­sin­gaf­de­lin­ger ver­den over.

AI og etikken

Selv­føl­ge­lig var AI hel­ler ik­ke til at kom­me udenom, hver­ken i pro­gram­met el­ler i de man­ge sam­ta­ler, jeg har haft med del­ta­ge­re på kon­fe­ren­cen. Men det var an­der­le­des i år.
Nu ved al­le, hvad det går ud på – men sta­dig for­svin­den­de få har ta­get de nye red­ska­ber til sig. 

Der er fort­sat et stort be­hov for at få de­fi­ne­ret de eti­ske spil­le­reg­ler for, hvor­dan or­ga­ni­sa­tio­ner kan bru­ge kun­stig in­tel­li­gens. Det kan man jo så sjovt nok bru­ge Chat­G­PT til at kom­me med et bud på. 

Det er dog ik­ke vo­res plan, men det er et om­rå­de, vi er me­get op­ta­get af i Iso­bro. Vi kig­ger frem mod en re­vi­de­ring af de ind­sam­lings­e­ti­ske ret­nings­linjer til og­så at for­hol­de sig til AI. En be­væ­gel­se vi de­ler med den in­ter­na­tio­na­le verden.

En ny digital ære

Ef­ter et år­ti med di­gi­tal stor­heds­tid, hvor fun­dra­i­se­re i re­al­tid kun­ne se, hvor man­ge per­so­ner der hav­de in­ter­a­ge­ret med en kampag­ne, kig­ger vi nu ind i en ny omnichannel-æra. 

Den ’tragt’, som fun­dra­i­se­re - og mar­ke­ting­folk i øv­rigt - har søgt at få po­ten­ti­el­le do­no­rer igen­nem fra op­mærk­som­hed over sym­pa­ti til do­na­tion, fin­des ik­ke læn­ge­re. Med det me­di­eland­skab, vi har i dag, er det umu­ligt at spo­re, hvil­ke ak­ti­vi­te­ter, der præ­cis led­te til et bi­drag via for ek­sem­pel en for­mu­lar på hjem­mesi­den. Vi kan må­le an­tal­let af le­ads fra en kampag­ne på Me­ta el­ler sms-do­na­tio­ner­ne fra en di­rect mail. Men vi kan ik­ke vi­de, hvil­ke an­dre af vo­res ak­ti­vi­te­ter, en po­ten­ti­el do­nor har mødt, in­den hun er klar til at støtte.

Det kan for ek­sem­pel væ­re fri­sten­de at stop­pe TV-an­non­ce­rin­gen, for­di vi ik­ke kan må­le én til én, hvad det be­ty­der for do­na­tio­ner på hjemmesiden. 

Sa­ve the Chil­dren In­ter­na­tio­nal præ­sen­te­re­de eks­pe­ri­men­tet, hvor de drop­pe­de de­res TV-an­non­ce­ring i fle­re lan­de i to må­ne­der. Re­sul­ta­tet var et fald i do­na­tio­ner på mel­lem 50-80 pro­cent i Nor­ge, Hol­land og Eng­land (desvær­re in­gen dan­ske tal).

Donor-centrisk fundraising

Der­for skal or­ga­ni­sa­tio­ner­ne i end­nu hø­je­re grad al­tid væ­re til­ste­de på et mi­ks af plat­for­me med det lan­ge stra­te­gi­ske lys for­u­de. End­nu stær­ke­re bli­ver det, når fun­dra­i­sing­bud­ska­ber tap­per ind i sam­ta­ler, som din må­l­grup­pe har i forvejen. 

Vo­res må­l­grup­per er vant til, at virk­som­he­der age­rer på den må­de, og de stil­ler der­for og­så sam­me krav til os or­ga­ni­sa­tio­ner. Vi kan ik­ke læn­ge­re kun ta­le om, hvad der er vig­tigt for os, men i ste­det by­de ind med vo­res per­spek­tiv på det, der er vig­tigt for målgruppen. 

Her bli­ver AI værk­tø­jer, der kan lyt­te til de di­gi­ta­le sam­ta­ler og kob­le dem til di­ne bud­ska­ber for­ment­lig en min­dre re­vo­lu­tion for fun­dra­i­sing. Det fin­des allerede.

Sæt pris på dine middel-donorer

Den sid­ste tvær­gå­en­de ten­dens må væ­re fo­kus på, hvad vi på dansk vil kal­de mid­del-do­no­rer. Alt­så dem, der gi­ver me­re end en en­kelt do­na­tion, men som ik­ke lan­der i ka­te­go­ri­en ”ma­jor do­nor”.

De kan væ­re en lidt over­set grup­pe, ale­ne af den grund, at man­ge ik­ke har de­fi­ne­ret den. Er det stør­rel­sen på den sam­le­de år­li­ge do­na­tion el­ler fre­kven­sen af do­na­tio­ner el­ler no­get tred­je, der skal de­fi­ne­re den her gruppe? 

Uan­set hvil­ket mær­kat, du sæt­ter på må­l­grup­pen, så gør du til­sy­ne­la­den­de klogt i at be­gyn­de at kom­mu­ni­ke­re sær­ligt til den og ha­ve unik­ke værditilbud. 

Over­ra­sken­de kun­ne fle­re ca­ses se en sam­men­hæng med øge­de ind­tæg­ter fra arv – nog­le med blot et sær­ligt nyhedsbrev.

Der er ik­ke no­gen gen­vej el­ler qui­ck fix til fun­dra­i­sing, syn­tes at væ­re grundt­o­nen på årets IFC. Du skal ar­bej­de ind i or­ga­ni­sa­tio­nens stra­te­gi, plan­læg­ge lang­sig­tet øko­no­misk og op­byg­ge stær­ke­re relationer. 

Til gen­gæld blev det og­så be­vist, at hvis du for­mår det – så vil du op­le­ve, at folk fort­sat ger­ne vil en­ga­ge­re sig i at ska­be en po­si­tiv forskel.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu