Med 30 år på bagen må Sisan Bove siges at være blandt de mest erfarne fundraisere i Danmark.
Gennem årene har hun bevidnet telemarketings indtog og selv været med til at sende de første facere på gaden som leder af bureauet Fundraising Gruppen.
Derfor har hun en klar idé om branchens styrker. Hun fremhæver blandt andet, at organisationerne har vist vejen for flere virksomheder, når det kommer til arbejdet med medlemshvervning og med at skabe content, hvor erfaringspersoner bliver inddraget i kampagnearbejdet.
Serie: Ngo-branchens
førende fundraisereI denne serie stiller Filantropi en række spørgsmål til nogle af landets førende fundraisere inden for ngo-sektoren.
Denne artikel er den femte i serien.
Læs den første artikel med Tina Engberg, fundraisingchef i Dyrenes Beskyttelse, her:
Læs den anden artikel med Stig Fog, selvstændig fundraisingkonsulent, her:
Læs den tredje artikel med Mette Willenbrock Hattens, Årets Fundraiser 2024 og fundraising- og arvekonsulent i AIDS-fondet, her:.
Læs den fjerde artikel med Morten Purup Jørgensen, fundraisingchef i Røde Kors, her:
Det og meget mere fortæller hun om i denne Q&A.
Hvordan kom du til at arbejde med fundraising?
“Jeg startede med at arbejde med fundraising lige efter, jeg var færdiguddannet som ernærings- og husholdningsøkonom med speciale i forbrugerpolitik. Jeg var på det tidspunkt, i 90’erne, også frivillig og aktiv i Greenpeace og rejste i Danmark og udlandet på aktioner, og da jeg var færdiguddannet, blev jeg ansat i Greenpeace som fundraisingchef.
Jeg var trainee det første år og var tilknyttet en international coach, og jeg havde mange internationale samarbejdspartnere.
Efterfølgende har jeg arbejdet med fundraising i flere større organisationer som blandt andre Red Barnet, Unicef, Care og nu Kræftens Bekæmpelse.”
Hvilke fundraisingdiscipliner optager dig mest, og hvorfor?
“Jeg har igennem min tid arbejdet mest med fundraising fra private bidragydere. Det var inden for det område af fundraising, at udviklingen var størst, da jeg startede, og der var mange nyere fundraising-initiativer, som ikke var så udbredt som for eksempel telemarketing-fundraising og fast månedlig støtte. Så her startede vi med mange test og aktiviteter.
Efterfølgende var det face-to-face, altså gadehvervning, der blev stort, og der er blevet indsamlet mange millioner fra de to aktiviteter.
I Danmark var vi lidt bagud på de områder i forhold til lande som England, Holland og USA, fordi det danske marked ikke var helt modent til det.
I dag arbejder jeg mere med kampagner, event og digitale fundraising-aktiviteter. Men jeg ser også stadig på trends og ideer, der kommer fra England og USA, og som kan være med til at lægge stilen for det, vi gør herhjemme.
Det er større markeder, og de har længere tradition for indsamling og frivillighed og har derfor også ofte større muligheder for at teste forskellige fundraising-aktiviteter, end vi har herhjemme.”
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“Nu arbejder jeg med fundraising inden for en kampagne, Støt Brysterne, og her arbejder vi med flere forskellige fundraising-aktiviteter som for eksempel digitale fundraising-aktiviteter, større events og arrangementer, erhvervssamarbejder, produktsalg samt kommunikation og PR.”
Hvornår er dit job allermest meningsfuldt?
“Det er det dér, hvor jeg ved, jeg kan være med til at gøre en forskel, og hvor det er en sag, som jeg kan støtte op om. Det er dét, der driver mig - også på de lange arbejdsdage.
Fundraising er af stor betydning for organisationerne, fordi det er med til at muliggøre organisationens arbejde med sagen. For Støt Brysterne er det forskning indenfor brystkræft, patientstøtte, information og forebyggelse.”
Hvornår er dit job allermest udfordrende?
“Det kan altid være udfordrende at få fundraising-aktiviteterne til at give de ønskede resultater og nå de planlagte mål, som vi har sat. Så ofte skal vi løbende tilrette og udvikle vores aktiviteter og kommunikationen.
Der er også nogle regler og lovgivning, der kan udfordre os. For eksempel GDPR-reglerne eller lotterireglerne, der gør, at vi skal ændre på nogle ting.
Og så lever vi i en tid, hvor der er stor konkurrence både i fundraising-branchen og i den kommercielle branche. Der er mange aktører, så vi skal være dygtige til at kommunikere og være brand-bevidste og skille os ud.
Det kan også være en udfordring, at vi skal være til stede på mange forskellige kommunikationskanaler for at nå vores målgrupper. Det skaber et større arbejdspres, men det giver selvfølgelig også flere muligheder.”
Blå bogSisan Bove er kampagneansvarlig i Støt Brysterne og har arbejdet i Kræftens Bekæmpelse i fem år.
Inden da var hun fundraisingchef i Care Danmark i en lang årrække.
Hun har desuden været fundraiser og projektleder i Unicef, indsamlingschef i Red Barnet og fundraiser i Greenpeace, hvor hun indledte sin karriere tilbage i 1994.
Sisan Bove har desuden været daglig leder af bureauet Fundraising Gruppen, som var med til at indføre gadehvervning på det danske marked.
Hun er uddannet husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium og har siden blandt andet taget en NGO lederuddannelse på CBS.
Hvilke faglige indsatser er du mest stolt af at have været en del af?
“Jeg har været ansat i en del rigtig gode organisationer, der gør et vigtigt arbejde inden for det humanitære område eller for klimasagen. Så jeg er stolt af alt det arbejde, jeg har lagt stort set alle steder, og glad for at have været en del af det.
Det er vigtigt, når jeg fundraiser, at jeg har kunnet stå inde for de sager, vi fundraiser til, og det er vigtigt for mit arbejde.
Jeg er også stolt af, at jeg var med til at starte gadehvervning op i Danmark, som virkelig har betydet meget for at få faste bidragsydere og gav et meget større kendskab til fundraising.
Jeg var med i Fundraising Gruppen, der startede face-to-face op i Danmark, Sverige og Norge. Vi arbejdede med 12 forskellige organisationer på gaden i Danmark, og det blev stort. Men efter 15 år på markedet med facere, er det ikke en metode, vi ser så meget til i dag.”
Hvordan vil du beskrive branchens tilstand lige nu?
“Umiddelbart synes jeg, branchen er i en god tilstand. Der er mange gode organisationer og mange gode fundraising-aktiviteter.
Jeg synes, vi har en sund branche og er gode til at tilrette os det danske marked og finde på nye måder at fundraise på.
Der er især meget innovation inden for fundraising digitalt, og det er positivt at se, fordi vi når flere målgrupper.”
Hvor ser du det største udviklingspotentiale lige nu?
“Det må fortsat være inden for de digitale fundraising-aktiviteter, og at få koordineret digitale metoder med andre metoder.”
Hvad tror du bliver den næste store trend inden for fundraising?
“Jeg tror faktisk på, at der i en periode lidt endnu bliver en tilretning og udvikling af de fundraising aktiviteter og metoder, som vi kender.
Og så kommer der til at ske noget med AI-udvikling, som også kommer til at betyde noget for fundraising.
Jeg tror også, at vi fortsat skal arbejde med at være bredere i vores kommunikation, for eksempel ved, at vi både kommunikerer fundraising og marketing-aktiviteter, men også skal være meget tydelige omkring vores formål og sagen, samtidig med at vi kan involvere og engagere både erfaringspersoner, frivillige og bidragydere, så vi favner mere bredt.”
Hvad er, i dine øjne, den største udfordring i branchen lige nu?
“Det er nok, at vi skal være til stede og aktive på så mange kommunikationskanaler. Det er som sagt både en udfordring og en mulighed. Vi skal kunne holde fokus, og samtidig kræver det mange ressourcer at være mange steder på én gang.”
Hvad er dit bedste råd til nye fundraisere, der er på vej ind i branchen?
“Mit råd vil være, at man skal være åben og se på, hvilke fundraising-metoder der er blevet brugt inden for fundraising de sidste mange år, og kigge på det, som branchen er god til.
Der er mange marketing-greb, vi bruger, men også nogle særskilte fundraising-greb, såsom hvervning og opgradering af bidragydere og donorer til at være mere faste, loyale bidragsydere og ambassadører for vores organisationer.
Der er ting, vi kan, som virksomheder har lært af, for eksempel arbejdet med abonnementer og medlemmer og hele content-delen
Sisan Bove – Kampagneansvarlig, Støt Brysterne
Der er ting, vi kan, som virksomheder har lært af, for eksempel arbejdet med abonnementer og medlemmer og hele content-delen med inddragelse af erfaringspersoner. Der har vi organisationer været tidligere ude end mange virksomheder.
Jeg vil også anbefale nye fundraisere at kigge til udlandet og søge inspiration dér såvel som hos hinanden og andre organisationer. Selvom vi er konkurrenter i organisationerne, er vi også samarbejdspartnere i forhold til fundraising-metoder, fordi vi kan nå længere ved at samarbejde om at dele viden.”
Hvordan forestiller du dig, at fremtidens fundraising kommer til at se ud?
“Her har jeg ingen konkrete bud, men jeg vil håbe på, at det i fremtiden bliver lidt mere naturligt for folk i Danmark at donere til en organisation. Ligesom på andre markeder, hvor folk tænker donationer ind som en helt fast del af deres økonomi på lige fod med deres øvrige udgifter, der skal betales.”
Har du nogle websites, nyhedsbreve, bøger, podcasts eller andet om fundraising, som du vil anbefale?
“Overordnet vil jeg anbefale den internationale fundraising-konference IFC, som afholdes i Holland om efteråret. Her kan man møde fundraisere fra hele verden. Jeg har været der mange gange og fået mange gode ideer og testmetoder og så videre med derfra.
Det er en dyr konference, men hvis man som organisation kan tilbyde nogle af sine medarbejdere at deltage, giver den altid gode input og ideer om, hvad der sker på fundraising-markedet.
IFC har derudover en onlinekonference i foråret, som jeg også vil anbefale at bruge tid på.
Desuden vil jeg anbefale fundraisinguddannelsen i Isobro, som også kan tages som enkeltkurser, man behøver ikke tage hele uddannelsen.”
