Filantropiens pionerer: Mark Kramer

I anden del af artikelserien om pionererne inden for den moderne filantropi kan du møde Mark Kramer, ophavsmanden til begrebet katalytisk filantropi. Her fortæller han om baggrunden for den katalytiske filantropis opståen, udviklingen gennem de seneste 15 år, og hvilken fremtid han ser for den katalytiske filantropi.

Mark Kra­mer

‘Ca­ta­ly­tic Philanthropy.’

Det var den kor­te ti­tel på en ar­ti­kel, som den ame­ri­kan­ske fond­s­eks­pert og rå­d­gi­ver Mark Kra­mer skrev i 2009 til det ame­ri­kan­ske tids­skrift Stan­ford So­ci­al In­nova­tion Re­view (SSRI). Ar­tik­len be­skrev, hvor­dan filan­tro­per kun­ne ind­ta­ge en cen­tral rol­le som for­an­drings­dri­ve­re i samfundet.

Det var før­ste gang be­gre­bet ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi så da­gens lys på den in­ter­na­tio­na­le fonds­sce­ne. Et be­greb, som hur­tigt fik vind i sej­le­ne og til­trak sig enorm op­mærk­som­hed blandt filan­tro­per ver­den over og ik­ke mindst her i Dan­mark. I dag - 15 år se­ne­re - er den ka­ta­ly­ti­ske me­to­de fort­sat de­fi­ne­ren­de for sto­re de­le af sek­to­ren og har sat sit kla­re præg på filan­tro­pi­ens ar­bejds­om­rå­de, til­gang, me­to­der og redskaber.

Net­op øn­sket om at styr­ke fon­de­nes for­an­drings­po­ten­ti­a­le var iføl­ge Mark Kra­mer bag­grun­den for at in­tro­du­ce­re be­gre­bet ‘ka­ta­ly­tisk filantropi’:

“Min vi­sion med ar­tik­len var at sti­mu­le­re filan­tro­pi­en til at dri­ve so­ci­al for­an­dring. Og få do­no­rer til at få øj­ne­ne op for, at det ik­ke er nok at skri­ve en check, men at de fak­tisk kun­ne spil­le en an­den og me­re virk­nings­fuld rol­le,” si­ger Mark Kramer.

Han er ik­ke blot op­havs­mand til be­gre­bet ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi, men har li­ge­le­des in­tro­du­ce­ret be­gre­ber­ne ef­fek­tiv filan­tro­pi og col­lecti­ve im­pact - be­gre­ber som har ta­get den filan­tro­pi­ske sek­tor med storm. Og han er der­for en af de mest om­tal­te og ci­te­re­de fond­s­eks­per­ter gen­nem de se­ne­ste årtier.

Fun­dats har sat Mark Kra­mer i stæv­ne over en no­get skrat­ten­de Face­Ti­me for­bin­del­se fra hans hjem i Los An­ge­les til en snak om bag­grun­den for hans ar­ti­kel i 2009, hvor­dan han ser ud­vik­lin­gen gen­nem de se­ne­ste 15 år, og hvil­ken frem­tid han ser for den ka­ta­ly­ti­ske filantropi.

Al­le­re­de i den ind­le­den­de småsnak, før det egent­li­ge in­ter­view er gå­et i gang, er­klæ­rer Mark Kra­mer dog di­rek­te, at han i dag er skep­tisk over for fon­de­nes rol­le som for­an­drings­dri­ve­re og der­med over­for de­le af den ka­ta­ly­ti­ske filantropi.

“Der er en lang ræk­ke ek­semp­ler, som vi­ser, at det er svært for fon­de­ne at æn­dre sta­tus quo og ska­be po­si­ti­ve sam­funds­for­an­drin­ger. Det vir­ker of­te ik­ke,” si­ger Mark Kramer.

Det ven­der vi til­ba­ge til.

Først til ud­vik­lin­gen af et af de mest do­mi­ne­ren­de og hy­pe­de be­gre­ber i filan­tro­pi­en gen­nem de sid­ste to årtier.

Filantropisk opblomstring

Året for den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pis ind­t­og er 2009. Det er iføl­ge Mark Kra­mer langt fra til­fæl­digt, at det net­op er på det tids­punkt, at be­gre­bet op­står, og ef­ter­føl­gen­de får så me­get vind i sej­le­ne i det filan­tro­pi­ske landskab.

Blå bog
  • Mark Kra­mer (f. 1956) er for­fat­ter til en ræk­ke ar­tik­ler i Har­vard Bu­si­ness Re­view og Stan­ford So­ci­al In­nova­tion Re­view om filan­tro­pi. Blandt an­det er han med­for­fat­ter på ar­tik­ler­ne ‘Cre­at­ing Sha­red Va­lue’, ‘Col­lecti­ve Im­pact’ og ‘Ca­ta­ly­tic Philanthropy´.
  • Grund­lag­de i 1999 virk­som­he­den Fo­un­da­tion Stra­te­gy Group (FSG) sam­men med Mi­cha­el Po­r­ter, som er pro­fes­sor på Har­vard Bu­si­ness School. FSG rå­d­gi­ver fon­de og do­no­rer om filantropi.
  • Han har des­u­den grund­lagt Cen­ter for Ef­fecti­ve Philant­hro­py, en non­pro­fit forsk­nings­or­ga­ni­sa­tion, hvor han og­så var be­sty­rel­ses­for­mand fra 2000 til 2004.
  • Han er i dag se­ni­or fel­low ved Har­vards Ken­ne­dy School of Gover­n­ment og tid­li­ge­re lek­tor ved Har­vard Bu­si­ness School samt gæ­stelek­tor ved Haas School of Bu­si­ness på Uni­ver­si­ty of Ca­li­for­nia, Berkeley.

Han for­kla­rer, at in­tro­duk­tio­nen af den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi skal ses i kon­tekst af en ud­vik­ling og opblom­string af den filan­tro­pi­ske sek­tor, som for al­vor tog fart i 90’erne og 00’erne. En pe­ri­o­de, hvor fle­re do­no­rer kom til, hvil­ket be­tød mar­kant fle­re pen­ge til go­de formål.

“Med fle­re pen­ge ind i filan­tro­pi­en og med nye ak­tø­rer kom der og­så langt me­re fo­kus på filan­tro­pi­ens ef­fekt og re­sul­ta­ter,” si­ger han.

Mark Kra­mer var så­le­des al­le­re­de i 1999 med­for­fat­ter til en ar­ti­kel om ef­fek­tiv filan­tro­pi. En ar­ti­kel, som han i dag frem­hæ­ver som et af de før­ste for­søg på at be­skri­ve den ud­vik­ling, og som præ­sen­te­rer de før­ste tan­ker om, hvor­dan vær­di­en af filan­tro­pi­ske pen­ge kan mak­si­me­res med al­men­nyt­te for øje.

I sam­me pe­ri­o­de in­tro­du­ce­res des­u­den be­gre­ber som stra­te­gisk filan­tro­pi og philant­hro­ca­pi­ta­lism, der i høj grad er for­an­le­di­get af fle­re suc­cesi­værk­sæt­te­res ind­t­og på den filan­tro­pi­ske sce­ne - her­un­der blandt an­det me­ga­filan­tro­per som Bill Ga­tes og War­ren Buf­fet. Et ind­t­og, der be­tød et langt me­re er­hvervs­mæs­sigt blik på filan­tro­pi­en - med blandt an­det ind­førs­len af filan­tro­pi­ske stra­te­gi­er, kpi’er og ef­fek­t­må­lin­ger hos en lang ræk­ke ame­ri­kan­ske fonde.

Mark Kra­mer for­tæl­ler, at der der­u­d­over kom fle­re kon­su­lent­hu­se til - her­un­der hans egen kon­su­lentvirk­som­hed FSG - som sat­te fo­kus på at få he­le ci­vil­sam­funds­sek­to­ren til at ar­bej­de me­re effektivt.

“Der bred­te sig en sti­gen­de er­ken­del­se af, at det ik­ke er til­stræk­ke­ligt ba­re at gi­ve fle­re pen­ge. At det ik­ke lø­ser pro­ble­met. Det skab­te en ræk­ke strøm­nin­ger væk fra den me­re sim­pli­sti­ske filan­tro­pi, hvor op­fat­tel­sen var, at det var nok at ud­skri­ve en check,” si­ger han.

Forandring gennem katalyse

In­tro­duk­tio­nen af det ka­ta­ly­ti­ske be­greb skal ses som et øn­ske om at styr­ke og sæt­te ord på den filan­tro­pi­ske sek­tors po­ten­ti­el­le sam­funds­vær­di. Mark Kra­mer for­tæl­ler så­le­des, at ar­tik­len var tænkt som et klart “call to action” til den filan­tro­pi­ske sek­tor - og som et for­søg fra hans si­de på at skub­be sek­to­ren til at for­val­te al­men­nyt­ti­ge pen­ge me­re klogt.

Du kan nemt bru­ge pen­ge in­den for filan­tro­pi­en, men det be­ty­der ik­ke, at det er en ef­fek­tiv må­de at gø­re det på.

Mark Kra­mer – ame­ri­kansk fond­s­eks­pert og rådgiver

“Du kan nemt bru­ge pen­ge in­den for filan­tro­pi­en, men det be­ty­der ik­ke, at det er en ef­fek­tiv må­de at gø­re det på. Det at gi­ve me­re kom­mer ik­ke til at lø­se pro­ble­mer, hvis ik­ke man gi­ver til det rig­ti­ge. Der­for vil­le jeg ger­ne prø­ve at fin­de en mo­del for, hvor­dan fon­de­ne kun­ne gri­be det an til at ska­be re­el for­an­dring,” si­ger han.

Kra­mer for­tæl­ler, at val­get af be­teg­nel­sen ka­ta­ly­tisk, der­for hel­ler ik­ke var til­fæl­dig. Det er et be­greb hen­tet fra den ke­mi­ske ver­den, som be­skri­ver en pro­ces, der ac­ce­le­re­rer en ke­misk re­ak­tion, som el­lers vil­le væ­re ubru­ge­lig langsom.

“For mig var ide­en om ka­ta­ly­se net­op det, jeg så en mu­lig­hed for, at fon­de­ne kun­ne gø­re. At de ved at ar­bej­de an­der­le­des, tæn­ke på nye må­der og me­to­der kun­ne væ­re med til at æn­dre sta­tus quo,” si­ger han.

I ar­tik­len fra 2009 ud­pe­ge­de Mark Kra­mer helt kon­kret fi­re prin­cip­per for - el­ler an­be­fa­lin­ger til - hvor­dan fon­de­ne kun­ne age­re som forandringsagenter:

  • Tag an­svar for at op­nå re­sul­ta­ter - in­volvér dig.
  • Mo­bi­lisér en for­an­drings­kampag­ne - få an­dre med.
  • Brug al­le til­gæn­ge­li­ge res­sour­cer - ik­ke kun bevillinger.
  • Skab hand­lings­o­ri­en­te­ret vi­den - ind­saml og pak­ketér vi­den effektivt.

 

“Det var mit for­søg på at gø­re det til­gæn­ge­ligt og for­stå­e­ligt - og vi­se nog­le af de red­ska­ber og den tænk­ning, som er nød­ven­dig, hvis man vil ska­be en re­el for­an­dring,” si­ger Mark Kramer.

Stor hype

I kølvan­det på Mark Kra­mers ar­ti­kel fulg­te en år­ræk­ke med et stort fo­kus på den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi. Bill Ga­tes skrev i 2012 et ind­læg om ‘the po­wer of Ca­ta­ly­tic Philant­hro­py’. Her­hjem­me tog fle­re fon­de fat i dags­or­de­nen, sær­ligt ført an af Re­al­da­ni­as da­væ­ren­de di­rek­tør Flem­m­ing Bor­re­skov. Bor­re­skov ud­tal­te så­le­des i et in­ter­view til Uge­bre­vet Man­dag Mor­gen i 2013, at “Re­al­da­nia vil for­ny filan­tro­pi­en” - ba­se­ret på den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi. An­dre fon­de kom hur­tigt til og in­te­gre­re­de tan­ken om den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi i stra­te­gi­er, kon­kre­te ind­sat­ser og arbejdsmetoder.

Til spørgs­må­let om han ik­ke er over­ra­sket over den op­mærk­som­hed og be­tyd­ning be­gre­bet fik, sva­rer Mark Kra­mer et me­get hur­tigt “jo” og for­tæl­ler, at han ik­ke hav­de reg­net med, at hans ar­ti­kel og tan­ker om ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi vil­le få så stor gen­nem­slags­kraft - og­så ud over de ame­ri­kan­ske græn­ser. No­get som han be­grun­der med ti­m­in­gen og ud­vik­lin­gen i filan­tro­pi­en, men og­så for­kla­rer med, at det den­gang var en sek­tor med me­get få ter­mi­no­lo­gi­er og begreber.

Fon­de­ne og he­le den filan­tro­pi­ske sek­tor el­sker skin­nen­de nye ob­jek­ter. Og det er den sto­re in­ter­es­se for den ka­ta­ly­ti­ske tænk­ning nok og­så et ud­tryk for

Mark Kra­mer – ame­ri­kansk fond­s­eks­pert og rådgiver

“Filan­tro­pi var no­get, man ik­ke be­skæf­ti­ge­de sig syn­der­ligt med. Der var ik­ke me­get forsk­ning i em­net, kun få bø­ger af filan­tro­per, som for­tal­te om de­res eg­ne me­rit­ter. Der var ik­ke en pres­se, der dæk­ke­de om­rå­det. Der­for var der en ef­ter­spørgsel på be­gre­ber og ter­mer til at be­skri­ve fel­tet,” si­ger Mark Kra­mer og fortsætter:

“Og så el­sker fon­de­ne og he­le den filan­tro­pi­ske sek­tor skin­nen­de nye ob­jek­ter. Og det er den sto­re in­ter­es­se for den ka­ta­ly­ti­ske tænk­ning nok og­så et ud­tryk for.”

En del af den filantropiske værktøjskasse

Ef­ter­føl­gen­de har den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi bidt sig fast i fonds­sek­to­ren, og det er en filan­tro­pisk me­to­de, som man­ge fon­de i dag be­ken­der sig til, for­sø­ger at prak­ti­se­re og fort­sat ud­vik­ler på.

Iføl­ge Kra­mer har den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi si­den 2009 så­le­des ta­get man­ge for­skel­li­ge ver­sio­ner og tolk­nin­ger ude i det en­kel­te fon­de. Det er blandt an­det i form af knop­skyd­nin­ger som col­lecti­ve im­pact, im­pact in­ve­sting og trust-ba­sed philant­hro­py, som er be­gre­ber og til­gan­ge, der er kom­met til si­den hen.

“Tænk­nin­gen og til­gan­gen til den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi har ud­vik­let sig. Al­le fon­de bru­ger for­skel­li­ge me­to­der og et mi­ks af til­gan­ge. Det vig­ti­ge er ba­re, at man er klar om­kring hvad og hvor­for,” si­ger han og på­pe­ger dog i for­læn­gel­se af det­te, at der fort­sat er “langt fle­re der har ta­get be­gre­bet til sig i kom­mu­ni­ka­tio­nen, end der re­elt for­mår at age­re katalytisk.”

Den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi er dog langt fra at er­stat­te do­na­tio­ner og langt fra at væ­re den ene­ste me­to­de. Det ser jeg som en god ting.

Mark Kra­mer – ame­ri­kansk fond­s­eks­pert og rådgiver

Mark Kra­mer un­der­stre­ger dog sam­ti­dig, at den ka­ta­ly­ti­ske til­gang er langt fra at ha­ve ud­ryd­det den klas­si­ske filantropi.

“Det er ble­vet en del af den filan­tro­pi­ske værk­tøjskas­se, som fle­re fon­de bru­ger og har væ­ret med til at for­an­dre de­le af filan­tro­pi­en. Den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi er dog langt fra at er­stat­te do­na­tio­ner og langt fra at væ­re den ene­ste me­to­de. Det ser jeg som en god ting. Det er ik­ke alt filan­tro­pi, der har ka­ta­ly­tisk for­an­dring som sit en­de­mål,” si­ger han.

Fremtiden for den katalytiske filantropi

Når det kom­mer til frem­ti­den for den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi og dens po­ten­ti­a­le, er Mark Kra­mer dog i dag, 15 år ef­ter han præ­sen­te­re­de be­gre­bet, langt fra en­ty­dig po­si­tiv. Han er tvær­ti­mod skep­tisk over­for fon­de­nes og her­un­der og­så den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pis ev­ne til at æn­dre sta­tus quo:

“Man har i man­ge år set filan­tro­pen som sam­fun­dets forsk­nings- og ud­vik­lings­arm, som te­ster nye in­nova­tio­ner og ska­le­rer dem. Men det sker næ­sten al­drig - ik­ke når det kom­mer til va­ri­ge for­an­drin­ger i stor ska­la. Der er go­de lo­ka­le pro­jek­ter og til­tag, men sy­ste­mi­ske for­an­drin­ger har vist sig enormt svæ­re for fon­de­ne at ar­bej­de med. Der er i dag man­ge ek­semp­ler på, at det ik­ke fun­ge­rer,” si­ger Mark Kramer.

Han pe­ger på Bill and Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tions for­søg på at styr­ke det ame­ri­kan­ske sko­le­sy­stem som et ek­sem­pel. Ba­se­ret på forsk­nings­re­sul­ta­ter, som vi­ste, at ele­ver på min­dre sko­ler kla­rer sig bed­re, be­slut­te­de fon­den at ud­de­le en stor po­se pen­ge til op­split­ning af sto­re sko­ler i min­dre en­he­der. Et til­tag, som iføl­ge Mark Kra­mer før­te fle­re ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser med sig. I øv­rigt en ind­sats, som fon­den si­den hen selv var ude og und­skyl­de for.

“Det var et vel­ment, men ik­ke et suc­ces­fuldt pro­jekt. Det hav­de mas­si­ve ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser i for­hold til ele­ver­nes læ­ring, for­æl­dre­ind­dra­gel­se og læ­rer­nes kar­ri­e­rer. Det vi­ser med al ty­de­lig­hed, at do­no­rer ik­ke al­tid er de bed­ste til at for­ud­se, hvor­dan et til­tag kan ska­be po­si­tiv for­an­dring,” si­ger Mark Kramer.

Vi skal væk fra ide­en om, at filan­tro­per er dem, som fin­der løs­nin­ger­ne på sto­re sam­fund­spro­ble­mer. Der er man­ge grun­de til, at det sjæl­dent sker

Mark Kra­mer – ame­ri­kansk fond­s­eks­pert og rådgiver

Han er dog ik­ke klar til at skri­ve en ne­kro­log for ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi, men op­for­drer til, at fonds­sek­to­ren genover­ve­jer sin rol­le og sit fokus.

“Jeg me­ner, den fort­sat har sin be­ret­ti­gel­se. Men vi skal væk fra ide­en om, at filan­tro­per er dem, som fin­der løs­nin­ger­ne på sto­re sam­fund­spro­ble­mer. Der er man­ge grun­de til, at det sjæl­dent sker,” si­ger Mark Kramer.

Frem­ti­den for den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi lig­ger iføl­ge Mark Kra­mer i høj grad i at kun­ne mo­bi­li­se­re, ak­ti­vi­te­ter og klæ­de be­folk­nin­gen på til at ska­be et pres til po­li­tisk handling:

“Det er po­li­ti­ker­ne og virk­som­he­der­ne, der på den sto­re ska­la af­gør de sam­funds­mæs­si­ge og so­ci­a­le for­hold. Der­for er det af­gø­ren­de, at filan­tro­pi­en går vi­de­re end blot at støt­te ngo'er og i ste­det bru­ger si­ne res­sour­cer på at på­vir­ke ad­fær­den hos dis­se an­dre, me­re magt­ful­de sek­to­rer," si­ger han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu