Den europæiske paraplyorganisation Philea arbejder for at skabe mere viden om filantropi i Europa og dermed også en fælles forståelse af, hvor filantropisk handling er nødvendig både nu - men også i fremtiden.
Det arbejde har nu bragt Hanna Stähle til København, hvor Fundats har sat hende stævne.
Hanna Stähle er chef for ‘foresight’ og innovation og er i København i forbindelse med rapporten ‘Futures Philanthropy: Anticipation for the Common Good’, som Philea har lavet i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning (CIFS).
Rapporten er et blandt flere tiltag fra Philea, der har til formål at skabe mere viden om den filantropiske sektor i Europa. For der er brug for mere viden og en fælles forståelse af trends, udvikling og underfinansierede områder, hvor europæiske fonde kan gøre en forskel, mener Hanna Stähle.
“Der er behov for mere viden om, hvad fondsmidlerne går til, for at sektoren kan danne sig et overblik over, hvad der virker i Europa, hvad der er de største udfordringer og hvilke områder der er underfinansieret eller overset. Lige nu baserer den filantropiske indsats i Europa sig på antagelser frem for evidens,” siger Hanna Stähle.
Hun så gerne, at man i europæisk kontekst kunne kortlægge, hvor meget fondsstøtte der bliver givet på forskellige områder, så det blev tydeligere, hvilke områder, der har brug for mere støtte. Men det er ikke helt nemt at skabe den data, fordi der er så store forskelle fra land til land, hvilket gør det svært at sammenligne, påpeger Hanna Stähle.
Det er svært - men også yderst relevant - at få evidensbaseret data på området og kortlægge, hvilke områder der er behov for at prioritere i fremtiden
Hanna Stähle – Chef for 'foresight' og innovation, Philea
“Sektoren er meget divers. Der er tusindvis af fonde, der opererer i Europa. Alene Philea repræsenterer over 7.500 fonde. Og der er ikke nogen egentlig definition af, hvad en fond er - det opgøres og defineres forskelligt fra land til land. Det, der forstås som en almennyttig fond i Spanien, har en anden betydning i Storbritannien eller Polen,” siger hun.
Derudover er der forskellige tilgange til indsamling af data, forklarer hun.
“Hvor nogle lande indsamler data gennem offentlige myndigheder og offentliggør data, bliver data i andre lande nødt til at blive indsamlet manuelt eller gennem specialdesignede spørgeskemaundersøgelser. Så det er svært - men også yderst relevant - at få evidensbaseret data på området og kortlægge, hvilke områder der er behov for at prioritere i fremtiden,” siger Hanna Stähle.
Mere datadrevet filantropi i USA
Hvis man kigger mod USA, er der mere og bedre data på området, fortæller Hanna Stähle.
“Det er en etableret sektor, der er meget velorganiseret. Og det er nemmere at få evidens for, hvad der virker, og hvilke områder der er underprioriteret af fondene, fordi det er samme land og samme informationsgrundlag. USA har blandet andet non-profitorganisationen Candid, der indsamler valide data om filantropisk funding. I Europa er det mere komplekst, fordi informationsgrundlaget er spredt ud over så mange lande. Selv antallet af fonde i Europa er ukendt,” siger hun.
Selv om mange filantropiske tendenser udspringer af den mere velbelyste amerikanske sektor, kan den amerikanske viden ikke overføres direkte til den europæiske fondssektor, mener hun. Både fordi den kulturelle kontekst er anderledes, og fordi den filantropiske tradition og metode på flere punkter adskiller sig.
“Hvis man ser på Europa kontra USA, har USA tradition for at støtte mest i hjemlandet. Og hvis vi ser på kulturen for at give, har USA en stærk tradition for, at der er mange individuelle givere, ligesom det også ses i Storbritannien, hvor den angelsaksiske model også gør sig gældende,” siger hun og påpeger, at der også er store forskelle blandt de europæiske lande.
I Skandinavien er filantropien i højere grad præget af frivillighed. Der er meget frivilligt engagement, hvor mange bidrager med tid og ressourcer på et individuelt plan
Hanna Stähle – Chef for 'foresight' og innovation, Philea
“I Skandinavien er filantropien i højere grad præget af frivillighed. Der er meget frivilligt engagement, hvor mange bidrager med tid og ressourcer på et individuelt plan,” siger hun og påpeger, at velfærdsstatens fremtrædende rolle også spiller en afgørende betydning, fordi der er områder, som traditionelt støttes af staten snarere end af private, filantropiske initiativer.
I nogle lande i Sydeuropa, som f.eks. Spanien og Italien, har den romersk-katolske kirke spillet en vigtig rolle, når det kom til filantropiske aktiviteter, og i Østeuropa er de filantropiske organisationer præget af, at fondene som oftest ikke har en formue at forvalte, men er afhængige af donationer, fortæller hun.
Hanna Stähle, der selv kommer fra Belarus og har studeret slavisk, fortæller, at de østeuropæiske fonde heller ikke har samme lange historie bag sig som mange vesteuropæiske fonde har, fordi filantropien blev forhindret af det kommunistiske regime, der ikke anså individuel og privat handling for nødvendig.
Men dét at pengene oftest er færre, og at fondene er afhængige af donationer, kan også være et benspænd, der gør nogle af de østeuropæiske fonde mere agile og innovative på trods af, at de har færre midler, fortæller Hanna Stähle.
“Der er mange filantropiske organisationer i Central- og Østeuropa, der kan tjene som en inspirationskilde for mere etablerede formuende fonde i Vesteuropa. Især ser den filantropi, der er forankret i en lokal kontekst, lovende ud i regionen”.
Forskellighed er også godt
Selv om den store forskellighed gør det vanskeligt at skabe valide og sammenlignelige data i Europa, er der dog også mange positive ting ved, at fondssektoren er så divers, mener Hanna Stähle.
"I Philea sammenligner vi filantropi med en regnskov, hvor forskellige organisationer og fonde eksisterer i det samme økosystem og støtter hinanden. Og der er en grund til, at de forskellige typer eksisterer. Nogle fonde er mere innovative og politiske og fungerer som forstyrrelser i systemet, hvilket skaber chok og viser nye måder at gøre tingene på. Men der er også brug for stabilitet, og der er også brug for lokalt forankrede fonde. Så mangfoldighed er det, vi har brug for i sektoren,” siger hun.
Vil den filantropiske sektor som helhed sikre sig, at dens aktører rammer plet, er det dog vigtigt med mere viden på et overordnet plan, fordi det ellers kan være svært at bedømme den filantropiske indsats. En viden, som Philea altså arbejder på at skabe.
"Mens virksomheder har regnskaber, der hvert kvartal giver et klart billede af forretningens tilstand, og politikere har valg, der fungerer som en målestok for deres indsats, er præstationer inden for filantropi langt mere diffuse. Derfor er det langt sværere at definere, hvor godt en fond egentlig præsterer,” siger Hanna Stähle og tilføjer, at det naturligvis også er vigtigt, at branchen handler på baggrund af den evidens og viden, der nu engang er - og helst i fællesskab.
“Komplekse udfordringer som biodiversitetskrisen, etiske overvejelser omkring AI eller mental sundhed og trivsel kræver betydelige, langsigtede investeringer og kan ikke løses af én aktør alene. Vi har brug for mere koordinering for at håndtere nutidens og fremtidens udfordringer i en fælles indsats,” siger hun.
