Fondenes almennyttige bevillinger er de seneste år kun gået en vej - nemlig op. De danske fonde gav ifølge tal fra Danmarks Statistik i 2022 tilsagn om bevillinger for sammenlagt 32,4 mia. kr. I 2016 var tallet 16,7 milliarder kroner. Altså næsten en fordobling.
Det har betydet flere penge til stort set alle registrerede uddelingsformål, fremgår det af uddelingsoversigterne i perioden. Kun kulturområdet har som det eneste filantropiske indsatsområde ikke fået andel i væksten.
Derimod er fondenes bevillinger til kulturen stort set status quo.
En væsentlig del af forklaringen skal, ifølge Henrik Mahncke, analysechef i den filantropiske forening Realdania, findes i, at “fondene i stigende grad har rettet blikket mod nogle af de store akutte samfundsudfordringer, hvor agendaer som klima, sociale udfordringer og demokrati er kommet buldrende. Og fondene har i stigende grad fået ambitioner om at gå ind på de udfordringer. Det skaber en ny konkurrencesituation for kulturområdet,” siger han.
Henrik Mahncke skrev i 2016 Ph.d.-afhandling på Copenhagen Business School om filantropi med fokus på kulturområdet, og han var tre år senere medansvarlig for bogen Museumslandskabet - Kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår.
Samme vurdering har Lasse Marker, som er direktør for Why Consulting og rådgiver for kultursektoren blandt andet i fundraising:
“Kulturområdet er under angreb af nogle af de store samfundsdagsordener i forhold til fondsmidler. Det er et klart udtryk for, at fondene de seneste år har haft fokus på nogle af de store udfordringer - særligt sundhed med Corona, krig og klima. Det er her, fondene virkelig har skaleret op, og på den baggrund er kulturen trådt i baggrunden,” siger han.
Blandt de områder, hvor midlerne fra fondene ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik er steget markant, er således også eksempelvis humanitære formål, som er firedoblet fra 2016-2022, uddannelse, som er mere end femdoblet, og sundhedsområdet er mere end syvdoblet i perioden.
Fra guldalder til mæthed og møgsager
Kulturområdet er historisk set et af de helt klassiske og store filantropiske støtteområder. Det har således ligget stabilt som et af de foretrukne områder for fondene i mange år, og fondene har haft stor betydning for kulturens udvikling og muligheder.
De har både givet adskillige og store kulturbevillinger til mursten som eksempelvis Operaen, MS Søfart, Moesgaard Museum, Den Blå Planet og Odense Teater. Desuden har fondene har bevilget store summer til kulturelt indhold herunder til kunstnere, indkøb af konkrete værker, konkrete udstillinger, teaterforestillinger og film.
Kulturområdet har måske nået et mætningspunkt efter mange år med meget store bevillinger
Henrik Mahncke – Analysechef, Realdania
“Kulturområdet har altid været et kerneområde i fondsvirket, og fondene har i mange år sat et markant aftryk på området. Inden for nyere tid så vi særligt en massiv opblomstring i 00erne, hvor der virkelig blev givet mange og store bevillinger fra fondene til kunst- og kulturområdet,” siger Henrik Mahncke.
Han peger desuden på endnu en forklaring på de stagnerende uddelinger
"Kulturområdet har måske nået et mætningspunkt efter mange år med meget store bevillinger. Hvor man fra fondenes side kigger lidt mere kritisk på behovet for at øge udbuddet af kulturinstitutioner. Derfor er de store investeringer og satsninger blevet færre,” siger Henrik Mahncke.
Kulturområdet har også været et område, hvor der har været debat om fondenes magt og indflydelse og stor medieopmærksomhed omkring nogle af fondenes større bevillinger. Det gælder blandt andet i forhold til A.P. Møllers Fondens donation til Det Kongelige Teater og etablering af Operaen, men også i forhold til det kriseramte oplevelsescenter Naturkraft og problemerne omkring Nyborg Slot, som førte til, at A.P. Møller Fonden i 2022 måtte trække sin bevilling
Eksempler som disse har ifølge Lasse Marker bidraget til, at fondene har holdt igen og er blevet lidt mere forsigtige:
“Vi har set flere eksempler på byggerier, der er blevet kraftigt fordyret, og hvor fondene har brændt sig lidt. Det kan måske være en årsag til, at de holder igen,” siger Lasse Marker.
Skal bevise sin almennytte
Kunst og kultur er dog fortsat et af de områder, som indgår i mange fondes uddelingspolitik. En ny analyse fra Fondenes Videnscenter viser således, at der i 2022 var 624 fonde, der uddelte til kunst- og kulturområdet.
Henrik Mahncke tror derfor heller ikke, at fondenes lyst til at give penge til kunst og kulturen vil skrumpe markant over de kommende år.
“Udviklingen viser, at kulturlivet står overfor en opgave i forhold til at udvikle sig og turde tage chancer. Jeg tror også, at store dele af kulturlivet fortsat slikker sårene efter Corona, og at de derfor ikke har sat gang i store udviklingsprojekter de seneste år. Det vil komme igen og kan bane vejen for nogle af de store bevillinger igen,” siger han.
Også Lasse Marker peger på, at kulturlivet ikke på linje med store globale kriser umiddelbart kan rubriceres som samfundskritisk og derfor skal bevise sin almennyttige værdi og legitimitet:
Kulturlivet skal legitimere sig selv i forhold til samfundsværdien målt i forhold til eksempelvis sikkerhed, sundhed og klima
Lasse Marker – Rådgiver, Why Consulting
“Kulturlivet skal og har skullet legitimere sig selv i forhold til samfundsværdien målt i forhold til eksempelvis sikkerhed, sundhed og klima - og det bliver også en udfordring fremadrettet, at de skal finde måder at vise deres værdi på i egen ret. Det bliver opgaven nu, hvis trenden skal vendes” siger han.
Lasse Marker understreger dog, at fondenes begrænsede interesse i området ikke er noget, der i dag bør skabe akut krise i kulturlivet - særligt fordi den nuværende regering har haft meget fokus på at understøtte kulturlivet:
“Det er politisk gode tider for kulturlivet lige nu. Men i en situation med en ny kulturminister eller ny regering, kan det komme til at se langt mere alvorligt ud, hvis trenden i fondene fastholdes de kommende år,” siger Lasse Marker.
