Forestil dig, at en facer fra en velgørenhedsorganisation kommer i dialog med en forbipasserende på gaden, som efter lidt snak gerne vil støtte den gode sag. Der er bare lige det ved det, at vedkommende ikke har lyst til at binde sig til et medlemskab. I stedet vil personen gerne være fast støtte og donere et månedligt beløb.
Faceren står tilbage fuld af forståelse, men må afvise vedkommende og henvise til organisationens hjemmeside i håb om, at den forbipasserende vil huske sit ønske om at støtte og af egen drift.
Et scenarie som dette finder sted dagligt, vurderer Kenneth Kamp Butzbach, der er generalsekretær i de indsamlende organisationers brancheorganisation Isobro.
Indsamlingslovens forbud mod at hverve fast støtter på gaden og via telefon er et hastigt voksende problem for ngo-sektoren i takt med, at flere borgere vælger at være faste støtter frem for medlemmer. Tilmed betyder indsamlingslovens forbud, at de mange fondsorganiserede ngo’er ikke kan bruge gadehvervning som led i deres private fundraising, og det giver en skævvridning, som Isobro ikke synes er rimelig.
“Hvis man ser på vores indsamlingsundersøgelse kan man se, at månedlige donationer fra private er den ubetinget største indtægtskilde i ngo-sektoren. Derfor er det, i mine øjne, et betydeligt problem,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Derfor mener Isobro, at indsamlingsloven bør opdateres, så det bliver lovligt at hverve faste støtter på gaden eller pr. telefon - så fonde og foreninger i ngo-sektoren på den måde også vil blive ligestillet.
“Det burde være borgeren selv, der kunne vælge, om vedkommende vil købe et medlemskab med de medlemsfordele og den indflydelse, der følger med det, eller om vedkommende vil give en donation, der er fradrag for,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Ifølge indsamlingsloven er det ulovligt at indsamle penge på gaden, på nær i forbindelse med den årlige landsindsamling, og i lovens logik er dét at værge faste støtter lig med dét at samle penge ind.
Medlemskaber, derimod, bliver set som en ydelse, som borgerne kan vælge at købe eller lade være. Og fordi der er en modydelse i form af medlemsfordele, kan et medlemskab heller ikke trækkes fra i skat som en donation kan.
“Ngo’erne oplever hele tiden, at borgerne er forvirrede over forskellen på et medlemskab og det at være fast støtte, og derfor er der mange, der bliver overraskede over, at de ikke selv kan vælge, når de bliver kontaktet af en facer. Der er også mange der ikke ved, at de ikke kan trække medlemskabet fra i skat,” fortæller Kenneth Kamp Butzbach.
Størst problem for indsamlende fonde
For de indsamlende organisationer, der ikke er organiseret som foreninger, for eksempel Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfonden, Kofoeds Skole og WeShelter ,
betyder lovgivningen, at de ikke kan gøre brug af gadeindsamling og telemarketing som fundraisingmetode, undtagen i forbindelse med de årlige landsindsamlinger, eller hvis de har et samtykke fra borgeren til at blive kontaktet.
Det oplever blandt andre Julemærkefonden som et stort problem:
“Det betyder jo, at når vi skal hverve faste støtter, som for eksempel støtter os fast med 50-100 kroner om måneden, så skal vi gå en omvej. Vi skal først skabe en relation i form af, at borgeren eksempelvis har skrevet under på noget, tilmeldt sig vores nyhedsbrev eller en konkurrence og ‘signet op’ til, at vi gerne må kontakte vedkommende efterfølgende. Først derefter må vi anmode om støtte. Så der er et ekstra skridt i forhold til at anmode om støtte direkte, og det er en ulempe, når man er en fond og ikke en medlemsorganisation," siger Julemærkefondens direktør Søren Ravn Jensen.
I den sidste tid har det vist sig sværere og sværere for Julemærkefonden at få nogen til at ‘signe op’ og deltage i for eksempel en konkurrence og dernæst at give samtykke til, at Julemærkefonden må kontakte dem.
Cirka 40 procent af vores medlemmer er struktureret som andet end foreninger, og de kan ikke gå ud med deres sag på gaden. Det personlige møde gør jo noget
Kenneth Kamp Butzbach – Generalsekretær, Isobro
“Vi arbejder med at se på vores 'churn', og der er altid nogen, der forlader en organisation, men det, vi har set på det seneste, er, at vi har flere, der forlader os, end vi kan få ind af nye støtter. Derfor bliver vi nødt til at tænke nyt,” siger Søren Ravn Jensen.
Som konsekvens af det er Julemærkefonden ved at etablere en støtteforening med det ene formål at kunne hverve faste medlemmer.
“Vi er i gang med at lave en støtteforening, der skal fungere som en medlemsorganisation, der støtter Julemærkehjemmenes arbejde. Det er en organisationsstruktur, som vi bygger op ved siden af fonden, og grundlæggende synes jeg ikke, det er hensigtsmæssigt, men det er en måde at arbejde med det på,” siger han.
Ifølge Kenneth Kamp Butzbach er Julemærkefonden langt fra den eneste fond, der har det problem.
“Cirka 40 procent af vores medlemmer er struktureret som andet end foreninger, og de kan ikke gå ud med deres sag på gaden. Det personlige møde gør jo noget. Nogle indsamlende fonde har forsøgt sig med at have støtteforeninger, men det er en snørklet konstruktion, der kræver alt for meget bureaukrati,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Han mener i stedet, at vejen frem bør være at ligestille fonde og foreninger i indsamlingsøjemed. Noget, som Søren Ravn Jensen også slår på tromme for:
“Vi er en erhvervsdrivende fond, men vi betragter os jo som en ngo. Vi laver jo et velgørende arbejde, ligesom man gør i masser af medlemsorganisationer. Derfor synes jeg, man bør sidestille fonde og foreninger i indsamlingøjemed i en ny indsamlingslov,” siger Søren Ravn Jensen.
Søren Ravn Jensen mener også, at indsamlingsloven er ude af trit med den virkelighed, de indsamlende organisationer opererer i, når det kommer til den digitale udvikling.
“Indsamlingsloven tager ikke højde for alle de digitale muligheder for indsamlinger via nettet og via SoMe, og det buldrer jo derudaf. Indsamlingsloven er lavet til at regulere den danske indsats, men i dag fungerer det jo langt mere internationalt via nettet,” siger han.
Søren Ravn Jensen fremhæver desuden, at donoradfæren har ændret sig markant, siden loven blev vedtaget i 2014.
“Jeg synes, det grundlæggende er godt med en indsamlingslov. Den skal bare moderniseres. Det man ser i indsamlingsmarkedet i dag er, at det med at binde sig til et fast bidrag eller medlemskab, det vil de unge mennesker helst ikke. De vil gerne shoppe lidt mere rundt end hvad vi har set tidligere. Og det må vi tage stilling til i en ny indsamlingslov."
Nye tider
Kenneth Kamp Butzbach fremhæver også, at landskabet for privat fundraising taget ganske andre former, siden indsamlingsloven blev vedtaget i 2014.
“Vi oplever, at engagementet er voksende, der er flere frivillige og donorer og voksende indtægter, men måden folk engagerer sig på er blevet mere sporadisk,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Det traditionelle medlemskab af en velgørende organisation er i stigende grad blevet suppleret med, at flere og flere i stedet ønsker at være faste støtter eller give enkeltdonationer til en bestemt sag.
“Nogle, fordi de ønsker, at mest muligt af deres bidrag går til organisationens arbejde frem for servicering af medlemmerne; andre, fordi de ikke finder værdi i modydelserne i form af medlemsblad, arrangementer eller lignende. Ved en fast donation kan borgeren også helt selv bestemme beløbet og tidshorisonten, og på Mobile Pay kan man nu afmelde faste donationer på et sekund. Der passer medlemskabet ikke ind,” siger Kenneth Kamp Butzbach og fortsætter:
Mange ser det ikke som enten eller, men som både og. Så hvorfor er det ikke lovligt at hverve begge typer af donorer?
Kenneth Kamp Butzbach – Generalsekretær, Isobro
“Mange er medinvolveret i mange flere forskellige sager, og derfor har mange organisationer både medlemmer og faste støtter. Det er egentlig en meget mere aktiv stillingtagen, og jeg tænker ikke, det er usundt for branchen, men vi skal følge med. Mange ser det ikke som enten eller, men som både og. Så hvorfor er det ikke lovligt at hverve begge typer af donorer?,” spørger Kenneth Kamp Butzbach.
Han mener, at svaret skal findes i, at politikerne frygter, at det vil tage overhånd med for mange indsamlinger.
“Vores umiddelbare fornemmelse er, at politikerne er nervøse for, om der vil komme et øget antal indsamlinger på den måde. Men det er ikke vores forventning, at det vil øge antallet af indsamlinger. Det vil blot gøre det mindre administrativt tungt for de fonde, der har lavet støtteforeninger, og det vil passe bedre til den virkelighed, folk er i,” siger Kenneth Kamp Butzbach og påpeger, at gadeindsatsen i forvejen bliver koordineret af de indsamlende organisationer for at sikre, at det ikke tager overhånd.
“Vi har jo etiske retningslinjer for både face-to-face og telemarketing, som vores medlemmer følger, og vi vil selvfølgelig fortsat koordinere, hvis det bliver lovligt at hverve faste støtter,” siger han.
En anden model kunne være, at hvervning af faste støtter på gaden eller pr. telefon skulle kræve en tilladelse fra Indsamlingsnævnet, som på den måde ville kunne regulere området.
“Men vi vil også meget gerne gå i dialog om, hvorvidt man kan gøre det på en tredje måde,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
