Ugens overblik: Fondspenge til digitalisering af kulturarv

Breve fra H.C. Andersen og materiale om 1600-tallets hekseprocesser er blandt de dokumenter, som nu digitaliseres takket være penge fra Louis-Hansen Fonden og Augustinus Fonden. Trygfonden støtter projekt fra FOA, der skal styrke fagforeningsmedlemmernes tryghed i de sidste år af arbejdslivet.

En del af det ma­te­ri­a­le, Rigs­ar­ki­vet i de kom­men­de år di­gi­ta­li­se­rer, ved­rø­rer po­li­ti og dom­sto­le helt til­ba­ge fra 1500- og 1600-tal­let. Her ses rets­do­ku­men­ter fra 1600-tal­lets hek­se­pro­ces­ser (fo­to: Rigsarkivet).

I Rigs­ar­ki­vets sik­re ma­ga­si­ner lig­ger 5.900 ud­valg­te ar­kivæ­sker med do­ku­men­ter af ene­stå­en­de na­tio­nal be­tyd­ning. Her fin­der man blandt me­get an­det Dan­marks grund­love, bre­ve fra H.C. An­der­sen, Chri­sti­an 4.’s stilebø­ger og rets­do­ku­men­ter fra 1600-tal­lets hekseprocesser.

Frem til 2028 bli­ver der sat strøm til de 5.900 ar­kivæ­sker. Al­le do­ku­men­ter af ene­stå­en­de na­tio­nal be­tyd­ning skal nem­lig di­gi­ta­li­se­res, så man kan gå til kil­der­ne online.

Ar­bej­det er mu­lig­gjort med 10 mil­li­o­ner kro­ner fra Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond og 7,5 mil­li­o­ner kro­ner fra Au­gusti­nus Fonden.

”Kronj­u­vel­er­ne i Rigs­ar­ki­vets skat­kam­mer tæl­ler blandt an­det helt cen­tra­le do­ku­men­ter fra Dan­marks tid­li­ge stats­sty­re og dom­bø­ger fra lan­dets æld­ste dom­sto­le. Nu di­gi­ta­li­se­res dis­se helt sær­li­ge ar­ki­va­li­er, så al­le får nem ad­gang til vo­res fæl­les kul­tu­rarv i dag og i frem­ti­den,” si­ger Chri­sti­ne Wi­berg-Lyng, di­rek­tør i Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond, i en pres­se­med­del­el­se fra Rigsarkivet.

Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler, der er di­rek­tør i Au­gusti­nus Fon­den, ser et stort de­mo­kra­tisk og forsk­nings­mæs­sigt po­ten­ti­a­le i at bi­dra­ge til til­gæn­ge­lig­gø­rel­sen af den unik­ke sam­ling arkivalier.

”Di­gi­ta­li­se­rings­pro­jek­tet byg­ger på et grun­digt for­ar­bej­de, som gør det mu­ligt at til­gæn­ge­lig­gø­re do­ku­men­ter, der re­præ­sen­te­rer al­le de­le af sam­fun­det. Det er vær­di­fuldt bå­de for det dan­ske sam­fund og for dan­sker­nes fæl­les hukom­mel­se, da kul­tu­rar­ven ak­ti­ve­res på en ny må­de,” si­ger Frank Re­chen­dor­ff Møller.

Ny indsigt i kobling mellem fødselsvægt og sygdom

Rigs­ar­ki­vet har få­et fond­s­pen­ge til yder­li­ge­re et di­gi­ta­li­se­rings­pro­jekt. I en an­den pres­se­med­del­el­se op­ly­ser ar­ki­vet så­le­des, at det net­op har mod­ta­get en be­vil­ling på knap 19,4 mil­li­o­ner kro­ner fra No­vo Nor­disk Fon­den til ud­vik­ling af et ba­ne­bry­den­de nyt di­gi­talt re­gi­ster over al­le per­so­ner født i Dan­mark i pe­ri­o­den 1926 til 1973.

Re­gi­stret skal gi­ve nye ind­sig­ter i sam­men­hæn­gen mel­lem fød­selsvægt og syg­dom og er det ene­ste af sin slags i Danmark.

I ar­ki­vet lig­ger der al­le­re­de mil­li­o­ner af hånd­skrev­ne op­teg­nel­ser fra jor­de­mo­der­pro­tokol­ler og fød­sels­ind­be­ret­nin­ger med nøj­ag­ti­ge op­lys­nin­ger om fød­selsvægt og -læng­de. I det nye re­gi­ster skal ma­te­ri­a­let di­gi­ta­li­se­res og kob­les med CPR for de knap fi­re mil­li­o­ner dan­ske­re, der er født i perioden.

Pro­jek­tet le­des af forsk­nings­le­der Jen­ni­fer Ba­ker fra Ho­spi­tal og chef­kon­su­lent Jep­pe Klok Due fra Rigsarkivet.

”Pro­jek­tet vil ska­be en unik da­ta­ba­se, som er hidtil uset i sin stør­rel­se, de­tal­je­rings­grad samt tids­pe­ri­o­de. Det er fan­ta­stisk, at vi som for­ske­re og ar­ki­va­rer kan kom­bi­ne­re fag­lig­he­der og her­ved ska­be en forsk­nings­res­sour­ce, som vil ska­be en stør­re ind­sigt i, hvor­dan stør­rel­se ved føds­len og an­dre fak­to­rer på­vir­ker sund­hed og sy­ge­lig­hed bå­de hos den en­kel­te per­son, men og­så på tværs af ge­ne­ra­tio­ner og over tid,” si­ger Jen­ni­fer Ba­ker i Rigs­ar­ki­vets pressemeddelelse.

Det nye re­gi­ster for­ven­tes at væ­re fær­digt og klar til brug i slut­nin­gen af 2028.

Vil sikre tryghed i arbejdslivet

Filan­tro­pis ugent­li­ge over­blik over ud­valg­te nye filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger fort­sæt­ter til Tryg­fon­den, som net­op har ud­delt mid­ler til en ræk­ke pro­jek­ter re­la­te­ret til arbejdsmarkedet.

Et af de støt­te­de pro­jek­ter er fra fag­for­e­nin­gen og a-kas­sen FOA, som har mod­ta­get 2,6 mil­li­o­ner kro­ner fra Tryg­fon­den. Do­na­tio­nen går til før­ste del af en ind­sats, som skal styr­ke tryg­he­den i de sid­ste år af ar­bejds­li­vet og over­gan­gen til pension.

Iføl­ge en nyheds­mail fra Tryg­fon­den er sund­heds­til­stan­den blandt FOA’s 169.000 med­lem­mer be­ty­de­ligt dår­li­ge­re end i den generelle
be­folk­ning, og med­lem­mer­ne får langt hyp­pi­ge­re end gen­nem­snit­tet af er­hvervsak­ti­ve dan­ske­re til­delt før­tids­pen­sion. Med do­na­tio­nen vil
FOA der­for igang­sæt­te en ind­sats for med­lem­mer over 50 år, så fle­re kan fø­le sig tryg­ge i den sid­ste del af ar­bejds­li­vet og fast­hol­de ar­bej­det trods for­an­drin­ger i de­res helbredstilstand.

Pro­jek­tet gen­nem­fø­res i sam­ar­bej­de med Ko­mi­te­en for Sund­heds­op­lys­ning samt en ræk­ke kom­mu­ner, og ind­sat­sens før­ste del lø­ber frem til for­å­ret 2025.

Blandt de øv­ri­ge do­na­tions­mod­ta­ge­re, som får pen­ge fra Tryg­fon­den, er Dansk Er­hverv. Or­ga­ni­sa­tio­nen mod­ta­ger 9,7 mil­li­o­ner kro­ner til et pro­jekt, der skal opkva­li­fi­ce­re ar­bejds­ta­ge­res di­gi­ta­le fær­dig­he­der på tværs af fag­om­rå­der for at sik­re di­gi­tal in­klu­sion og arbejdsmarkedsparathed.

Ny viden om kroppen til børn og unge

Når mu­se­et og sci­en­ce-cen­tret Ex­pe­ri­men­ta­ri­um i Hel­lerup i 2026 åb­ner dø­re­ne til en stor ud­stil­ling om men­ne­ske­krop­pen, er det mu­lig­gjort med en sam­let be­vil­ling på 30 mil­li­o­ner kro­ner fra Leo Fon­det, No­vo Nor­disk Fon­den, Lund­beck­fon­den og Ole Kirk’s Fond.
’Su­per-krop!’ er nav­net på ud­stil­lin­gen, som til et yn­gre pu­bli­kum skal for­mid­le, hvor­dan krop og ad­færd spil­ler sammen.

”Vi er me­get gla­de for at støt­te en bå­de fan­ta­si­fuld og fak­ta­ba­se­ret ud­stil­ling om men­ne­ske­krop­pen til børn og un­ge. Vi er sik­re på, at den vil væ­re med til at gi­ve dem en mas­se vi­den om krop­pens fan­ta­sti­ske egen­ska­ber fra hu­den på yder­si­den til sam­spil­let mel­lem or­ga­ner og im­mun­sy­stem på de in­dre linjer,” si­ger An­ne-Ma­rie En­gel, der er Chief Sci­en­ti­fic Of­fi­cer i Leo Fon­det, i en nyhed på fon­dens hjemmeside.

Ex­pe­ri­men­ta­ri­ums ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Kim Glad­sto­ne Her­lev har sto­re for­vent­nin­ger til udstillingen.

”Glæd dig til et vildt san­se­bom­bar­de­ment, hvor du le­ger dig til vi­den om din krop, som var du på rej­se in­de i den. Op­le­vel­sen sæt­ter lys på vig­ti­ge funk­tio­ner, som din krop ud­fø­rer helt au­to­ma­tisk, og hvor­dan du på­vir­ker din krop gen­nem din ad­færd,” si­ger han.

Udvider indsats for børns kropstrivsel

Det hand­ler og­så om men­ne­ske­krop­pen i den næ­ste ud­de­lings­nyhed, om end per­spek­ti­vet er et no­get andet.

Stræ­ben ef­ter ure­a­li­sti­ske kro­p­si­de­a­ler kan fø­re til al­vor­lig mi­striv­sel. Der­for har For­e­nin­gen Spi­se­for­styr­rel­ser og Selvska­de sam­men med An­ti Do­ping Dan­mark de se­ne­ste tre år be­søgt fle­re end 200 6. klas­ser lan­det over og un­der­vist i re­a­li­sti­ske kro­p­si­de­a­ler med et pro­jekt kal­det ’Spejl­ven’.

Med 4,3 mil­li­o­ner kro­ner i støt­te fra Nor­dea-fon­den kan pro­jek­tet ud­vi­des og i de kom­men­de tre år hjæl­pe end­nu fle­re børn og un­ge til bed­re selv­værd og hø­je­re triv­sel. Det skri­ver Nor­dea-fon­den på sin hjemmeside.

”Vi op­le­ver en stor ef­ter­spørgsel på vo­res wor­ks­hops fra sko­ler i he­le lan­det. Læ­rer­ne kan se, hvor­dan ele­ver­ne spej­ler sig i helt ure­a­li­sti­ske kro­p­si­de­a­ler især på so­ci­a­le me­di­er, og det har sto­re kon­se­kven­ser for de­res triv­sel. Vi hjæl­per ele­ver­ne til at for­hol­de sig me­re kri­tisk til de ide­a­ler, de selv og de­res ven­ner stræ­ber ef­ter. Sam­ti­dig klæ­der vi voks­ne om­kring bør­ne­ne på til at væ­re go­de rol­lemo­del­ler,” si­ger Laila Walt­her, der er di­rek­tør i For­e­nin­gen Spi­se­for­styr­rel­ser og Selvskade.

Spejl­ven-ind­sat­sen vil fra 2025 ar­bej­de me­re må­l­ret­tet med idræt­ten, hvor man­ge børn er ak­ti­ve i de­res fri­tid. Sko­ler og idræts­klub­ber kan få rå­d­giv­ning i, hvor­dan de ska­ber ram­mer om­kring om­klæd­nings­rum og bad, der for­bed­rer bør­ne­nes mu­lig­he­der for at få et re­a­li­stisk og sundt blik på eg­ne og an­dres kroppe.

Nor­dea-fon­den har tid­li­ge­re støt­tet Spejl­ven med tre mil­li­o­ner kroner.

Forskning i, om madklubber kan bekæmpe ensomhed

Hel­se­fon­den, Brdr. Hart­manns Fond, Aa­se og Ej­nar Da­ni­el­sens Fond og Hof­f­mann & Hus­mans Fond har til­sam­men bi­dra­get med 850.000 kro­ner til et nyt pro­jekt, der dyk­ker ned i, hvor­dan mad­klub­ber på ple­je­hjem kan be­kæm­pe en­som­hed hos ældre.

Det er Kø­ben­havns Kom­mu­nes sund­heds- og om­sorgs­for­valt­ning og Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le, som sam­men vil ud­vik­le og af­prø­ve en me­to­de til at fore­byg­ge en­som­hed på ple­je­hjem. Det skal ske ved at ind­dra­ge be­bo­e­re på ple­je­hjem i at etab­le­re de­res eg­ne madklubber.

”De mad­klub­ber, vi al­le­re­de har i gang, er en stor suc­ces. Bå­de me­d­ar­bej­de­re og be­bo­e­re er gla­de for dem. Be­bo­er­ne hu­sker hin­an­den, ta­ler me­re sam­men og­så uden for mad­klub­ben, og de fin­der må­ske en ny ven. Sam­ti­dig genop­le­ver de glæ­den ved at la­ve mad sam­men. Nye fæl­les­ska­ber og re­la­tio­ner kom­mer ik­ke af sig selv, når du for ek­sem­pel er svæk­ket men­talt el­ler fy­sisk, el­ler når du har bo­et ale­ne i lang tid. Der­for vil vi nu sam­men med be­bo­e­re, me­d­ar­bej­de­re og for­ske­re fin­de den bed­ste mo­del for mad­klub­ber på vo­res ple­je­hjem, så vi kan ud­bre­de de go­de er­fa­rin­ger og be­kæm­pe en­som­hed,” si­ger sund­heds- og om­sorgs­borg­me­ster Sis­se Ma­rie Wel­ling (SF) iføl­ge en nyhed fra Sjæl­land­ske Medier.

På land­s­plan er det om­trent en ud af seks æl­dre over 85 år, der fø­ler sig ensomme.

Hæderspriser til syv talenter

Vi slut­ter med en pris­ud­de­ling. Den er­hvervs­dri­ven­de fond 15. Ju­ni Fon­den har nem­lig net­op ud­delt si­ne år­li­ge hæ­der­spri­ser til syv ta­len­ter in­den for kunst og design.

”I de­res respek­ti­ve af­gangs­vær­ker kom­mer de ud­valg­te kunst­ne­re og de­sig­ne­re bå­de med bud på og bi­drag til vo­res fæl­les ud­for­drin­ger, når det kom­mer til trans­port og de­sign, an­dre dyk­ker helt ned i det næ­re, det kro­p­s­li­ge og det fa­mi­liæ­re. Frem­ti­dens kunst­ne­re og de­sig­ne­re ram­mer så­le­des ned i så­vel højak­tu­el­le sam­funds­mæs­si­ge pro­ble­ma­tik­ker samt i al­ment men­ne­ske­li­ge for­hold, som de med mod og ori­gi­na­li­tet gi­ver de­res bud på, hvor­dan man kan adres­se­re i 2024,” skri­ver 15. ju­ni Fon­den på hjemmesiden.

De syv ta­len­ter, her­i­blandt en de­sign­duo, be­løn­nes hver med 50.000 kroner.

Det er 11. gang, at 15. ju­ni Fon­den ud­de­ler hæderspriser.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu