Da Cirkeline Buron i en pressemeddelelse blev annonceret som ny leder af fundraising og marketing i Folkekirkens Nødhjælp i 2023, blev hun kaldt “en kreativ strateg”, der kom med mere end 20 års erfaring fra spændingsfeltet mellem marketing, branding og fundraising.
Den erfaring sætter hun i dag i spil i sit arbejde med fundraising, som hun angriber med samme indstilling, som hvis hun arbejdede med et kommercielt produkt.
Serie: Ngo-branchens
førende fundraisereI denne serie stiller Filantropi en række spørgsmål til nogle af landets førende fundraisere inden for ngo-sektoren.
Denne artikel er den sjette i serien.
Læs den første artikel med Tina Engberg, fundraisingchef i Dyrenes Beskyttelse, her:
Læs den anden artikel med Stig Fog, selvstændig fundraisingkonsulent, her:
Læs den tredje artikel med Mette Willenbrock Hattens, Årets Fundraiser 2024 og fundraising- og arvekonsulent i AIDS-fondet, her:.
Læs den fjerde artikel med Morten Purup Jørgensen, fundraisingchef i Røde Kors, her:
Læs den femte artikel med Sisan Bové, kampagneansvarlig i Kræftens Bekæmpelse, her:
“Uagtet, om man arbejder for en sag eller et kommercielt produkt, handler det i bund og grund om det samme. At være relevant, differentiere sig i markedet, få folk til at købe dit 'produkt' og få dem til at blive loyale ambassadører,” siger hun blandt andet i denne Q&A.
Hvordan kom du til at arbejde med fundraising?
“Inden jeg landede i mit første ngo-job i 2017, havde jeg udelukkende arbejdet i kommercielle virksomheder, enten in-house eller som rådgiver. Derfor kom jeg heller ikke med en traditionel fundraising-erfaring.
Men i bund og grund sælger vi som ngo'er også et produkt, en følelse, et brand, vi vil have folk til at købe ind i - og derfor var overgangen til disciplinen fundraising heller ikke så stor, som jeg havde troet.
Jeg var i WWF Verdensnaturfonden som marketing- og kommunikationschef i tre år (2017-2020), hvor jeg lærte og prøvede en masse. I 2023 vendte jeg så tilbage til ngo-branchen som marketing- og fundraisingchef i Folkekirkens Nødhjælp og er superglad for at være tilbage i et job med mening.”
Hvilke fundraising-discipliner optager dig mest, og hvorfor?
“Uagtet, om man arbejder for en sag eller et kommercielt produkt, handler det i bund og grund om det samme. At være relevant, differentiere sig i markedet, få folk til at købe dit 'produkt' og få dem til at blive loyale ambassadører.
Derfor går jeg utrolig meget op i, hvordan vi både sikrer synlighed og særkende samtidig med, at vi får penge i kassen.
Jeg er også optaget af, hvordan vi som organisation både tester nye metoder af og forfiner de velkendte i forhold til private donorer, men også hvordan vi engagerer virksomheder i vores arbejde.
Særligt i forhold til virksomheder og major donors ser jeg et kæmpe potentiale for Folkekirkens Nødhjælp, som vi er i gang med at udforske.”
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“Vi har for nyligt udviklet det, vi kalder et 'kommunikationsparadoks' med nye guidelines for skriftlig og visuel kommunikation.
Vi er som organisation meget optaget af, hvordan vi balancerer vores kommunikation, markedsføring og fundraising, så den er både effektfuld og respektfuld.
Der er ingen tvivl om, at grædende og døende børn rejser flere penge, men det er ikke respektfuldt over for de mennesker, vi portrætterer, og hvis historier vi fortæller for at skaffe penge.
Det er vi nu i gang med at indarbejde - og vigtigst af alt, så har vi mange sunde snakke om, hvad der er inden for - og uden for skiven i forhold til, hvordan vi ønsker at kommunikere som organisation.
Når det handler om folks penge, konkurrerer vi ikke kun mod andre ngo'ere, men også mod abonnement på Netflix
Cirkeline Buron – leder af fundraising og marketing, Folkekirkens Nødhjælp
Et andet af mine fokusområder er helt basalt at øge Folkekirkens Nødhjælps særkende, hvor vi har udviklet og introduceret et nyt positioneringsværktøj 'Du giver. Mening', som skal differentiere os i markedet.
Og et tredje fokusområde er fastholdelse og loyalitet. Det kommer vi til at fokusere rigtig meget på i 2025.
Når det handler om folks penge, konkurrerer vi ikke kun mod andre ngo'ere, men også mod abonnement på Netflix, den daglige cafe latte og andre helt almindelige køb. Vi bliver nødt til at være den udgift, som man ikke vil skære fra, men ser som en helt essentiel del af, hvem man er som menneske.”
Hvornår er dit job allermest meningsfuldt?
“Det er selvfølgelig altid en stor oplevelse, når jeg besøger de mennesker vi arbejder med - og ser frugten af vores arbejde. Ikke kun af vores programarbejde, men også af vores hårde arbejde med at engagere danskerne.
Det er stort at se, hvad danskernes engagement betyder for mennesker i andre lande. Men også det at få historier fra vores kollegaer rundt om i verden. I dag fik jeg en række case-historier fra kollegaer i Syrien om mennesker på flugt - helt almindelige mennesker der som følge af krig og konflikt har mistet alt.
Det rører mig dybt at læse de historier og giver mig et ekstra boost i forhold til at skaffe endnu flere midler, så vi kan hjælpe med at opfylde helt basale behov for for eksempel mad, vand, varme, bleer og sæbe.”
Hvornår er dit job allermest udfordrende?
“Jeg bliver lidt træt, når lovgivning spænder ben for vores arbejde. Vi må for eksempel ikke have D2D-hvervning (dør-til-dør-hvervning, red.), da vi ikke er en forening med medlemmer.
Jeg bliver lidt træt, når lovgivning spænder ben for vores arbejde
Cirkeline Buron – Leder af marketing og fundraising, Folkekirkens Nødhjælp
På nogle områder, som for eksempel medlemshvervning og lotteriområder, synes jeg, vores lovgivning er utrolig forældet.
GDPR er en anden evindelig udfordring, som vi konstant skal navigere i. Der er jeg heldig at være i en stor organisation med mange muskler.”
Hvilke faglige indsatser er du mest stolt af at have været en del af?
“Jeg er mest stolt af, at jeg får lov til at samtænke fundraising, kommunikation og brand. Det ene element kan ikke eksistere uden det andet. Derfor er jeg også glad for, at jeg i mine ngo-jobs har haft et bredt ansvar og dermed også et bredt mandat til at gøre mit bedste for min organisation.
Blå bogCirkeline Buron har været leder af fundraising og marketing i Folkekirkens Nødhjælp siden maj 2023.
Hun har tidligere været kommunikations- og fundraisingchef i WWF Verdensnaturfonden fra 2017-2020.
Desuden har hun bestredet en række jobs i kommercielle virksomheder, blandt andet forlaget L&R, Cowi og Novozymes.
Hun er uddannet cand. mag. i religionssociologi og historie fra Københavns Universitet i 2000.
Derfor er jeg også utrolig stolt af mit bidrag til at udvikle og integrere kampagner, hvor vi for eksempel tænker fundraising sammen med PR, public affairs, campaigning og engagerende indhold, som vi har gjort med den kampagne, vi kørte i efteråret, på glemte kriser.
Jeg er også stolt af, at vi utrolig hurtigt kunne koble et fundraising- og folkeligt engagementsspor på en fredsgudstjeneste og ved hjælp af mikrodonationer, et erhvervssamarbejde og en major donor kunne sætte 10.000 lys op for fred.
Det gav ikke kun en masse synlighed i medierne og engagement på SoMe, men også rigtig mange gode leads.”
Hvordan vil du beskrive branchens tilstand lige nu?
“Vi er både et godt - og et svært - sted. Godt, fordi vi har en masse engagerede givere, og svært, fordi vi meget appellerer til den samme donor-profil. I stedet for at spise af hinandens kager, hvordan kan vi så gøre kagen større og engagere nye donorer? Det synes jeg er et helt centralt spørgsmål for branchen som helhed.
Derudover ser jeg også stadig meget klassisk fundraising-kommunikation med for eksempel døende og grædende børn. Det kan godt være, at det giver penge i kassen lige nu, men jeg tvivler på, det gør på sigt.
Vores sprog ændrer sig. Afrika er ikke længere 'det land alle børn kender'. Som ngo'er har vi et ansvar for at skubbe på den udvikling uden at være så langt fremme i bussen, at dem vi kommunikerer med, ikke forstår, hvad vi taler om. Den udvikling kunne jeg godt tænke mig, at vi som branche tager et større ansvar for.”
Hvor ser du det største udviklingspotentiale lige nu?
“For os i Folkekirkens Nødhjælp er der store potentialer i for eksempel erhvervssamarbejder og major donors. Derudover kommer vi også til at indarbejde brugen af AI mere strategisk.”
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
“Jeg synes ikke, der er noget, der som sådan irriterer mig. Men vi skal passe på med ikke at være frelste og prædike for koret. Danskerne er meget forskellige, og selvom vi alle arbejder med segmenter og personaer, så lad os tale til vores målgrupper som helt almindelige mennesker.
Det handler både om vores kommunikation, så den ikke bliver højpandet og frelst, men også om at relatere sig til, hvad der rent faktisk betyder noget for den almindelige dansker - og hvordan vi kan tale ind i danskerens kontekst.
Det, der fylder alt i vores verden, fylder ofte meget lidt i deres. Så hvordan rammer vi danskerne dér, hvor det giver mening for vores målgruppe - og ikke kun for os?”
Hvad er dit bedste råd til nye fundraisere, der er på vej ind i branchen?
“Vær ikke bange, hvis du ikke er en klassisk fundraiser, der er vokset ud af ngo-branchen. Du kan sagtens omsætte meget af din kommercielle viden.
Men der er også særlige greb, så slå lyttebøfferne ud. Og lad dig inspirere af dine kollegaer og markedsføring uden for branchen. Kig for eksempel på, hvordan kommercielle virksomheder skaber loyalitet, og omsæt det til din kontekst.”
Hvordan forestiller du dig, at fremtidens fundraising kommer til at se ud?
“Jeg tror, at vi i langt højere grad kommer til at tale ind i værdier og identitet. At støtte en god sag er ikke aflad. Det er en del af din identitet.”
Har du nogle websites, nyhedsbreve, bøger, podcasts eller andet om fundraising, som du vil anbefale?
“Jeg er med i et Isobro-netværk for fundraisingchefer, og det sætter jeg virkelig stor pris på. Der er en ekstrem stor villighed til at dele viden og inspiration.
Derudover handler fundraising også om at slå til på det rigtige tidspunkt, så helt basalt vil jeg altid anbefale alle at følge med i medier og de agendaer, der trender. Så er der i hvert fald en chance for at ramme ind i dine målgruppers kontekst lige nu og her.”
